23948sdkhjf

700 skoleelever skal dyste i håndværk

700 niendeklasses elever fra Herning Kommune er nu sikret tranporten til danmarksmesterskabet i håndværk, DM i Skills, i Aarhus i januar næste år. Nu skal skolerne bare gribe muligheden for at få eleverne tæt på håndværksfagene
Eleverne i niendeklasse i Herning Kommune får nu en oplagt mulighed for at udvide kendskabet til erhvervsuddannelserne. Beskæftigelsesrådet i Herning Kommune støtter DM i Skills med 30.000 kr. og nu bevilliger rådet også 54.000 kr. til transporten til Aarhus, så de 700 skoleelever kan dyste mod andre skoler til DM i Skills.

Nu er det op skolerne, at tilmelde eleverne til de lokale mesterskaber, så de kan kvalificere sig til danmarksmesterskabet.

- Vi håber virkelig, at skolerne tager imod tilbuddet og sender eleverne af sted, så vi kan vække interessen for erhvervsuddannelserne hos de unge. Inden for få år kommer vi til at mangle uddannede håndværkere, derfor er det vigtig, at de unge får et kendskab til erhvervsuddannelserne. De skal ud at have et billede af, hvad man egentlig laver som tømrer, murer og maler, siger regionskonsulent for Dansk Byggeri i Midt- og Vestjylland, Karl Højhus Jeppesen.

Karl Højhus Jeppesen er Dansk Byggeris repræsentant i Beskæftigelsesrådet i Herning Kommune, og i rådet er både arbejdsmarkedsrepræsentanter og politikere enige om, at det er vigtigt at brande erhvervsuddannelserne over for de unge.

Fokus på håndens arbejde

Ingelis Sander, der er formand for Beskæftigelsesudvalget i Herning Byråd., fremhæver, at der er en tendens til, at eleverne bliver påvirket til at vælge gymnasiet.

- Fra politisk side er det vores opgave at sikre, at eleverne kender til alle typer uddannelser, inden de vælger uddannelse. Nogle unge er ved at være skoletrætte, når de går i niende klasse, så er det vigtigt, at vi fortæller dem, at der mange muligheder for at tage uddannelser, hvor man bruger hænderne, og en erhvervsuddannelse afskærer jo ikke de unge fra at læse videre senere, siger Ingelis Sander.

Dansk Byggeri opfordrer andre kommuner til også at give de unge kendskab til erhvervsuddannelserne ved DM i Skills.

- Som byggemand synes jeg, det er alle tiders, at vi i Herning Kommune kan finde ud af at prioritere de unges kendskab til erhvervsuddannelserne. Jeg håber, at andre kommuner kan se, hvilken oplagt mulighed, det er for at sikre, at vi også i fremtiden har dygtige og veluddannede håndværkere, siger Karl Højhus Jeppesen.

DM i Skills afholdes den 24.-26. januar 2013 i NRGI Park og Arena i Aarhus.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.158