23948sdkhjf

Liftcenter løfter nye opgaver

Pitzner går mod strømmen og fastholder lokalt liftcenter i København
I næste uge, nærmere bestemt den 24. september, flytter Liftcenter Corona Pitzner fra Rovsingsgade på Nørrebro til Bådehavnsgade 38 i Sydhavnen. Målet er fortsat at have en stærk lokal tilstedeværelse, så Københavnske kunder undgår ventetid på deres opgaver

Lige nu er der en tendens, der går i retning af virksomhedssammenlægninger og større centralisering, hvilket giver stordriftsfordele og større effektivitet. Ved at lade Liftcenter Corona Pitzner blive i hjertet København, vælger Pitzner at gå i mod strømmen, da man ser en stor fordel i at kunne være på pletten hurtigt.

- Vi vil være helt tæt på opgaverne i den indre by, så vi har prioriteret fortsat at have et stærkt set up her i København. Der ville være rigtig god, økonomisk logik i at samle vores liftecentre i Pitzner Gruppens hovedkvarter i Hedehusene.

Herved kunne vi spare mange millioner på driften, så det har været særdeles fristende. Men vi har valgt at lytte til vores kunder, som ønsker at have vores liftsortiment, rådgivning og teknisk hjælp tæt på sig – deres tid og effektivitet er det vigtigste, siger adm. direktør, Ole Wamsler.

Væk med ventetid

Corona Pitzner har gennem cirka 40 år serviceret de københavnske byggepladser fra deres hidtidige adresse på Rovsingsgade, men efter sammenlægningen med de andre firmaer i Pitzner Gruppen er pladsen blevet for trang. Ifølge Ole Wamsler, så har Corona Pitzner altid haft en særlig position blandt københavnske håndværkere, og det ønsker man ikke at ændre på:

- Folk i Corona Pitzner har altid været københavnere, og derfor kender de deres by ud og ind. Den viden er guld værd, når man skal frem på ti minutter med en lift til en butik på Strøget en fredag eftermiddag. Hastighed er guld værd, og vi vil være med til at mindske ventetiden for vores kunder.

Med det helt nye liftcenter Corona Pitzner i Bådehavnsgade har udlejningsvirksomheden over 5.000 kvm. tæt på centrum af København, og man har således mulighed for at udvide med flere værkstedsfaciliteter, et stort kunde- og rådgivningscenter og en endnu bredere vifte af produkter fra Pitzners omfattende sortiment.

- Lifte har udviklet sig meget inden for de seneste år, og det er et område, som vi ønsker at være de bedste indenfor. Vi er den aktør med det bredeste og mest avancerede sortiment i København, men det er i virkeligheden på rådgivningsdelen, at vi har vores virkelige force.

I dag er der kommet mange forskellige typer af lifte, og her kan vi give overblikket, så hver enkel virksomhed får den lift, der giver den størst mulige effektivitet til deres opgaver. Og det får man med i prisen, når man er kunde hos Pitzner. Vi har ikke discount løsninger – vi giver vores kunder den helt rigtige lift til det enkelte job, så de tjener deres penge på at være mere effektive, fastslår Ole Wamsler.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079