23948sdkhjf

Partnerskabsaftale sikrer praktikpladser

Spirende optimisme får flere håndværksmestre til at overveje partnerskabsaftalens budskab om at ansatte en ekstra lærling
Hos Murermester Bent Olsen A/S i Vejle har de fået en ekstra mand i det daglige sjak. Selvom Bent Olsen egentlig havde ansat de lærlinge han skulle, så har han alligevel taget en ekstra ung lærling ind i virksomheden.

- I partnerskabsaftalen mellem Dansk Byggeri og Vejle Kommune har vi som lokale virksomheder jo givet håndslag på, at vi vil gøre, hvad vi kan for at skaffe flere unge en praktikplads. Så i stedet for bare automatisk at sige nej, så overvejede jeg lige situationen en ekstra gang og fandt ud af, at jeg nok godt kunne have plads til en ekstra lærling, siger murermester Bent Olsen i Vejle.

Og murermester Bent Olsen er ikke den eneste, der overvejer en ekstra gang, om der er plads til én mere i virksomheden.

- Vi fornemmer en spirende travlhed hos flere virksomheder, der mærker, at ordrebogen stille og roligt vokser, og som samtidig er opmærksomme på partnerskabsaftalen og løbende overvejer, om de har plads til endnu en lærling, siger formand for Dansk Byggeri Sydøstjylland, Michael L. Kristensen.

I Vejle Kommune er 4.000 unge i øjeblikket i gang med en ungdomsuddannelse, men ungdomsuddannelserne kæmper med et frafald på omkring 20 procent – blandt andet fordi de unge mangler en praktikplads.

- Problemet bliver ikke løst fra den ene dag til den anden, særligt i en krisetid, hvor virksomhederne må vende hver en krone, er det er et langt sejt træk. Men jeg oplever, at mange virksomheder er bevidste om deres ansvar for at tage en ekstra lærling, hvis de har mulighed for det. Det har partnerskabsaftalen fået sat fokus på. Men vi skal have mange flere med, siger Michael L. Kristensen.

Dansk Byggeri Sydøstjylland afholder i august et møde om partnerskabsaftalen med de lokale håndværksvirksomheder.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062