23948sdkhjf

JCB-importør fylder rundt

Den landsdækkende importør af de engelske JCB entreprenørmaskiner, Nicolaisen & Larsen A/S, fejrer nemlig sit 50 års jubilæum i oktober og bruger dagene omkring jubilæumstidspunktet til festligheder både i hovedkontoret i Ulfborg og de to satellitter på Fyn og Sjælland.
Den 8. oktober er det 50 år siden, de to kolleger og venner Andreas Nicolaisen og Herluf Larsen stiftede virksomheden Nicolaisen & Larsen A/S. Siden 1975 har virksomheden med hovedsæde i Ulfborg i Vestjylland været synonym med JCB-mærket og har formået at udvikle sig til den største privatejede importør af JCB i Europa.

Firmajubilæet fejres med tre gange Åbent Hus arrangementer: 27. september er der Åbent Hus i hovedkontoret i Ulfborg. Den 4. oktober er det Vissenbjerg-afdelingens tur, og den 11. oktober lukker Benløse-afdelingen dørene op for gæster. Alle dage fra klokken 11 til 17.

- Vi håber, at rigtig mange af vores kunder, leverandører og samarbejdspartnere finder vej til vores Åbent Hus arrangementer. Det bliver nogle hyggelige dage, hvor man til en gang stegt flæsk med persillesovs kan få vendt verdenssituationen med gamle og nye bekendte og få et indblik i den nyeste udvikling inden for vores produkter, siger Nicolaisen & Larsens administrerende direktør, Mads Pedersen.

Solide vestjysk købmænd

Vestjysk soliditet Nicolaisen & Larsen A/S blev til på baggrund af de to stifteres flerårige samarbejde. De opkøbte og reparerede brugte biler, og efterhånden kom landbrugsmaskiner med. I 1962 besluttede de sig så for at stifte et fælles aktieselskab.

Herluf Hansen døde allerede i 1964, hvorefter Andreas Nicolaisen drev firmaet videre alene. I 1998 overtog hans børn Susanne og Peder Nicolaisen roret, som de holdt fast i, til den nuværende medejer og direktør, Mads Pedersen, tog over i 2008 efter at have arbejdet i virksomheden i en årrække. Susanne og Peder Nicolaisen er i dag medejere og bestyrelsesmedlemmer.

- Jeg er stolt af at have været med i virksomhedens udvikling i mange år og over nu at have den daglige ledelse. Det er en solid virksomhed med gode vestjyske rødder, som vi skal holde fast i, selv om vi har udvidet med afdelinger både på Fyn og Sjælland, siger Mads Pedersen.

Senest har Nicolaisen & Larsen A/S oprettet datterselskabet JCB Landpower, som har forhandlere over hele landet og er specialiseret i JCB’s sortiment rettet mod landmænd og maskinstationer.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078