23948sdkhjf

Indeklimaforskere vil styrke samarbejdet med byggebranchen

Indeklimaforskere vil udbrede samarbejdet med byggeriet til en bredere kreds, bl.a. ved at danne nogle interessentnetværk, som skal omsætte forskernes resultater til praktiske løsninger
Der har gennem mange år været et nært samarbejde mellem den offentlige forskning på indeklimaområdet og byggeindustrien i form af producenter af materialer og komponenter, f.eks. til ventilationssystemer.

Nu ønsker en gruppe indeklimaforskere at udbrede dette samarbejde til at omfatte en bredere kreds, bl.a. ved at danne nogle interessentnetværk, som skal omsætte forskernes resultater til praktiske løsninger i byggeriet.

- Vi oplever, at der er et påtrængende behov for en bredere dialog mellem forskerne og bygge- og boligsektorens praktikere, sådan at en større del af den viden, vi opnår i indeklimaforskningen, vitterligt medfører indeklimamæssige forbedringer, siger professor Torben Sigsgaard fra Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet.

Torben Sigsgaard er leder af Center for Indeklima og Sundhed i Boliger (CISBO), som er et forskningscenter uden mure, finansieret af Realdania. Det er også Realdania, som har initieret idéen om at prioritere samarbejdet mellem forskning og praksis for at få en brederes kreds af byggeriets aktører i spil som aftagere af forskningsbaseret viden på indeklimaområdet.

Startskuddet lyder 17. april

CISBO er i fuld gang med en række store forskningsprojekter, som skal forbedre vores viden om de komplekse forhold, der påvirker indeklimaet i boliger. Alle projekterne sigter mod at give forskningsresultater, som kan føre til nye, praktiske løsninger, bedre boliger og en bedre sundhedstilstand.

Derfor har Torben Sigsgaard og hans kolleger i CISBO inviteret bygge- og boligsektorens aktører med interesser på indeklimaområdet til en konference i København 17. april, hvor de vil præsentere centrets første resultater og diskutere, hvor og hvordan resultaterne kan implementeres.

- Startskuddet til vores bredere samarbejde lyder 17. april, og jeg håber, at rigtig mange har lyst til at høre om alt det, vi har fundet ud af om indeklima og sundhed i boliger, og at konferencen også vil bære frugt i form af nye, varige samarbejdsrelationer mellem forskere og virksomheder, siger Torben Sigsgaard.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094