23948sdkhjf

Undgå legionella bakterier i brugsvandssystemer

Gode råd fra FORCE Technology til at undgå legionella bakterier
Med jævne mellemrum forekommer der legionella bakterier i vand på f.eks. sygehuse, plejehjem og i svømmehaller. Men hvad er legionella, hvordan spredes det, og hvilke forholdsregler skal man tage for at undgå bakterien?

Detgiver FORCE Technology en række bud på.

Tilstedeværelsen af både koldt og varmt brugsvand i hanerne er en selvfølgelighed. Råvandet leveres fra større vandværker og er ofte grundvand af en god kvalitet. Dog kan der ske ændringer i vandkvaliteten ude i de enkelte bebyggelser, som f.eks. en utilsigtet vækst af bakterier i vandet.

Disse bakterier kan i værste fald bevirke, at vandet kan udgøre en sundhedsfare for brugerne af vandet. Målet er derfor, at driften og vedligeholdelsen af brugsvandssystemet bliver tilrettelagt, så ændringer i vandkvaliteten i den enkelte beboelse bliver mindst mulig.

Drift af varmtvandsanlæg

For at undgå legionella bakterier skal driftstemperaturen i varmtvandsanlæg under normal drift ikke overskride 60 grader C og ikke komme under 50 grader C noget sted i anlægget. Man skal dog være opmærksom på, at driftstemperaturer over 60 grader C kan give anledning til vækst af termofile bakterier og forøge risikoen for skoldning.

Opholdstiden i varmtvandsbeholdere og genopvarmning efter spidsbelastning skal tilpasses, så vandtemperaturen i temperaturområdet 20-45 grader C minimeres.

Temperaturen på fremløbet af beholderen må ikke falde til under 60 grader C under 20 minutters maksimalt forbrug.

Da mange varmtvandsbeholdere er overdimensionerede bør det kontrolleres, at opholdstiden i beholderen ikke overstiger 1 døgn.

Drift af koldtvandsanlæg

Der er kun rapporteret om ganske få tilfælde, hvor væksten af legionella bakterier i det kolde brugsvandssystem har været af et omfang, så det udgjorde en fare for forbrugeren. Dette skyldes, at det kolde brugsvand ofte har en temperatur, der er så lav at væksten af legionella bakterier i dette system bliver minimal.

Hvis der sker en utilsigtet opvarmning af det kolde brugsvand eksempelvis ved en samisolering med det varme brugsvand, eller hvis der er meget lange opholdstider i systemet, kan der dog ske en opblomstring af bakterieindholdet i vandet, herunder en vækst af legionella bakterien.

Kontrol af bakteriologisk vandkvalitet

Ved alle udstrakte varmtvandsanlæg bør den bakteriologiske vandkvalitet kontrolleres mindst 1 gang om året, og der skal kontrolleres for både totalkim og legionella bakterier.

Flere detaljerede anbefalinger til at undgå legionella bakterier i brugsvandssystemer kan fås ved at kontakte FORCE Technology.

FAKATA OM LEGIONELLA

• Legionella er en gruppe bakterier, hvoraf ca. halvdelen kan give infektion (specielt er legionella pneumophila serogruppe 1 aggressiv)

• Legionella bakterien opformeres i vand, og fugtighed er derfor nødvendigt, for at der kan ske en opformering af legionella bakterien

• Legionella bakterien trives bedst ved 20 grader-45 grader C, og ved temperaturer over 60 grader C dræbes bakterien

• Legionella kan kun smitte, hvis personer indånder små vanddråber – de såkaldte aerosoler

• Når mennesker smittes af legionellabakterier kan de udvikle den såkaldte legionærsyge, en influenzalignende sygdom eller lugebetændelse

• Legionærsygen kan være dødelig for mennesker med nedsat modstandskraft - derfor er patienter på f.eks. sygehuse eller beboere på plejehjem særligt udsatte.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078