23948sdkhjf

Bæredygtigt byggeri efter DGNB-standarden

Store interesse blandt byggeriets parter for ny bæredygtighedsordning, som rummer mange fordele for bygningsejere
KPMG’s domicilbyggeri ved Flintholm Station, som MT Højgaard afleverede til KPMG 5. december 2011, er det ene af otte danske byggerier, der søges bæredygtighedscertificeret efter den danske udgave af DGNB-standarden, som en lang række af byggeriets førende aktører er gået sammen om at pege på som den nye certificeringsstandard for bæredygtigt byggeri i Danmark.

Samarbejdet og certificeringen foregår igennem organisationen Green Building Council Denmark.

DGNB-Standarden kommer fra Tyskland og er blevet tilpasset danske forhold. Det særlige ved standarden er, at byggeri ikke kun bliver vurderet ud fra, hvor stor en belastning, det udgør for miljøet i traditionel forstand, men i lige så høj grad ud fra byggeriets økonomiske, tekniske og sociale/funktionelle kvaliteter. De fire områder vægtes nemlig alle med 22,5 pct. hver, mens procesmæssig kvalitet vægtes med 10 pct..

- Med den nye standard er bæredygtigt byggeri ikke kun et projekt for idealister, men giver rigtigt god mening for både bygningsejere, brugere og samfundet som helhed. Vi får simpelthen bedre byggerier, som er miljømæssige og økonomisk fordelagtige både nu og på langt sigt, og som er optimale at opholde sig i, siger John Sommer, som er salgsdirektør i MT Højgaard og med i styregruppen for Green Building Council Denmark, som koordinerer DGNB-standarden i Danmark.

Bæredygtighed boomer

Af de 20 største udbud af nybyggerier, som MT Højgaard har budt på i 2011, var der krav om bæredygtighed og energiforbedringer ud over bygningsreglementets krav i 14 af dem. Det svarer til, at der er krav om bæredygtighed og energioptimering i 75 pct. af de største projekter på nybygningsmarkedet målt på økonomi. (Se oversigten nederst i teksten.)

- Når der nu indføres en certificeringsordning, der støttes bredt af byggeriets parter, bliver det mere konkret, hvad der skal til for at kalde et byggeri bæredygtigt. Vi forventer fremover at møde krav fra en række bygherrer om, at byggeri udbudt fra og med 2012 skal opfylde kravene i ordningen, så byggerierne kan certificeres som værende bæredygtige, siger John Sommer.

John Sommer anfører, at certificeringen er et kvalitetsstempel, som gør et byggeri mere eftertragtet på markedet, og det vil alt andet lige afspejle sig i højere ejendomsværdier, belægning og lejeindtægter.

Han peger på, at der i udlandet er flere eksempler på virksomheder, som kun vil købe eller leje sig ind i certificerede byggerier. Den trend forventes også at vinde indpas i Danmark. MT Højgaard arbejder derfor ikke kun med DGNB men også de to andre store internationale certificeringsordninger, som hedder BREEAM og LEED.

Overvældende interesse

Bæredygtighedskonsulent og arkitekt m.a.a. Mikael Koch fra Danske Ark er bestyrelsesmedlem i Green Building Council Denmark, og han er lidt overvældet over, hvor stor interessen har været fra alle sider blandt byggeriets parter for at sætte bæredygtighed på formel:

- I begyndelsen troede vi kun, at DGNB-standarden ville interessere de mest fremsynede. Men fordi certificeringen dækker så mange faktorer og rent faktisk skaber gode byggerier med blandt andet bedre indeklima som akustik, udsigt, lys og luft, er bæredygtighed blevet attraktivt for alle, siger han og fremhæver, at det ikke kun er et spørgsmål om at spare på driftsudgifter som vedligehold og energi:

- Hvis 70 procent af en virksomheds omkostninger går til løn, er der rigtigt meget at vinde ved et godt indeklima og arbejdsmiljø, som sikrer lavt sygefravær og høj effektivitet blandt medarbejderne, fremhæver Mikael Koch.

15. marts blev dokumentationen på pilotprojekterne, der alle er kontorbyggerier, afleveret. Det er tanken, at DGNB-standarden udvides til også at dække nybyggeri af skoler, institutioner, boliger og eksisterende byggeri i Danmark.

Auditorer under uddannelse

Designingeniør Maj Agerbæk Jakobsen fra MT Højgaard har sammen med Designingeniør Camilla Dyring, MT Højgaard arbejdet på certificeringen af KPMGs nye domicil ved Flintholm Station på Frederiksberg efter DGNB-kriterierne:

- Noget af det sværeste er, at man skal kunne dokumentere hele byggeprocessen og undervejs sørge for, at kravene til bæredygtighed bliver overholdt. For at sikre at der eksempelvis bliver valgt en maling, som ikke afgiver uønskede gasser, skal jeg kunne følge hele byggeprocessen på tæt hold og kunne gribe ind og vejlede om de rette byggematerialer og processer, samt løbende sikre dokumentationen. Derfor er det en fordel, at jeg sidder i det firma, der opfører byggeriet, siger Maj Agerbæk Jakobsen.

For hende er forløbet med KPMG-domicilet samtidigt en praktisk del af hendes uddannelse som DGNB-auditor, som MT Højgaard nu uddanner to personer til.

Valgfri metode

Hun peger på, at det særlige ved DGNB i forhold til andre modeller for certificering af bæredygtigt byggeri såsom den amerikanske LEED-standard og den engelske BREEAM-standard er, at der i DGNB i højere grad er metodefrihed til, hvordan man vil opfylde bæredygtighedskriterierne:

- Eftersom certificeringen ikke binder entreprenøren med rigide metodekrav men bedømmes ud fra det færdige resultat, åbner standarden i højere grad op for innovation og nytænkning i danske byggerier, som også kan danne grundlag for eksport til udlandet, vurderer designingeniør og kommende auditor Maj Agerbæk Jakobsen fra MT Højgaard.

tøtte

Læs mere om Green Building Denmark og DGNB-standarden
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078