23948sdkhjf

Sådan ser drømmefritidshuset ud

Danskerne ønsker først og fremmest at køber fritidshus for at bruge det selv. 2 ud af 3 ønsker kun at bruge huset privat, mens den sidste tredjedel planlægger kombineret privatbrug og udlejning
´Hyggeligt og velholdt, ældre sortmalet træhus på 80 kvm med flot vinduesparti fra gulv til loft. Huset er moderniseret, uden at der er tale om luksus, og er udstyret med standard hårde hvidevarer. Beliggende på dejlig naturgrund nær stranden, hvor tiden kan bruges på at slappe af og nyde naturen…´

Sådan vil fritidshuskøberne anno 2012 allerhelst have, at beskrivelsen af deres kommende fritidshus skal lyde. Det er hverken spabad i haven eller store luksussommerhuse, som danskere på jagt efter fritidshus drømmer om, viser en ny undersøgelse fra Danmarks største mæglerkæde.

3 ud af 4 købere har det sortmalede klassiske og nostalgiske sommerhus i tankerne, allerhelst med store vinduespartier og gerne tegltag eller tagpap. Og det er uanset om køberne kommer fra Nakskov eller Nordjylland.

Ikke overraskende skal huset helst være beliggende med udsigt til havet eller stranden. Og så er det afslapning, der er i højsædet, når fritidshusfolket holder fri. Kun 5 pct. ønsker en have med flotte planter, der kræver tid at passe. Flertallet er til naturgrund eller en simpel beplantning.

Undersøgelsen er foretaget i juni 2012 med deltagelse af 450 aktuelle købere hos ejendomsmæglerkæden EDC. Deltagerne i undersøgelsen har taget stilling til alt fra hustype, stand, størrelse, facadebeklædning, husfarve, tag, vinduer og også anvendelse af huset.

- Undersøgelsen viser også, at danskerne først og fremmest køber fritidshus for at bruge det selv. 2 ud af 3 ønsker kun at bruge huset privat, mens den sidste tredjedel planlægger kombineret privatbrug og udlejning, oplyser Birgitte Ringbæk, kommunikationskonsulent i EDC-kæden.

– Det fritidshustype, der har vist sig at være købernes foretrukne, er samtidig en hustype, som meget fint matcher den beskrivelse, som udlejningsbureauerne har stor efterspørgsel på. Så skulle man få lyst eller behov for at kombinere ejerskabet med udlejning, er der afgjort muligheder i det gode, klassiske fritidshus med god beliggenhed, siger hun.

Max. 1,5 time til fritidshuset

Deltagerne har også taget stilling til hvor lang transporttid de ønsker at have til fritidshuset. 73 pct. af køberne svarer max. 1,5 times kørsel.

– Det viser tydeligt, at køberne ønsker at bruge fritidshuset så snart lejligheden byder sig, og ikke kun som et mål for ferier mv, siger Birgitte Ringbæk.

Køberne i region Sjælland er dem, der vil bruge kortest tid på transport til fritidshuset. Det hænger sammen med, at de har mulighed for at nå de store sommerhusområder i enten Syd- eller Vestsjælland eller på Lolland/Falster inden for relativ kort transporttid.

Fakta fra undersøgelsen:nklusioner fra undersøgelsen – uddrag:

Transport-tid:

40%: 30-60 minutter

33%: 1 – 1½ time

Ønske-beliggenhed:

43%: Udsigt til havet/strand

26%: 5 minutters gang til stranden

Størrelse på huset:

40%: 60-80 kvm

33%: 80-100 kvm

Anvendelse af huset:

64%: Kun til privatbrug

30%: Kombineret privatbrug og udlejning

Stand:

80%: Almindelig stand – med standard hårde hvidevarer

Facade:

77%: Træ

Farve:

60%: Ønsker at træfarven på huset skal være sort.

Vinduer:

45%: Store vinduespartier fra gulv til loft

Tag:

37%: Sort tegltag

26%: Tagpap

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094