23948sdkhjf

Hellere solceller end nyt køkken

Det er blevet in at være selvforsynende med æg fra egen hønsegård, grøntsager fra egen køkkenhave og strøm fra eget solcelleanlæg
En ny undersøgelse fra Go’ Energi viser, at etablering af eget solcelleanlæg er mere populært end nyt køkken.

Livsstilsekspert Anne Glad fra DR1-programmet "Kender du typen?" forklarer den nye trend med, at den økonomiske krise gør det attraktivt at tage ansvar for vores egen situation.

Læs også: Råd dine kunder til at købe solceller nu

45 pct. af danskerne har planer om at investere i deres bolig. Men mens det tidligere var et nyt samtalekøkken, der hittede, er det nu solcelleanlæg, der overgår alt. Hele 12 pct. vil sætte deres penge i solceller, mens nyt køkken er nede på en fjerdeplads på danskernes topti over boligforbedringer. Det viser en ny undersøgelse fra Go’ Energi foretaget af Userneeds.

Fedt at være selvforsynende

Anne Glad peger på to typer, som vil være selvforsynende med egen solcellestrøm:

- Der er de bevidste, der går op i og handler til gavn for bæredygtighed og klima, som kun omfatter omkring syv procent af danskerne. Og så er der den store, brede gruppe, der gør det, fordi der er god økonomi i det. De tænker: "En krone sparet er en krone tjent." Og så er det selvfølgelig en god sideeffekt, at det også giver god mening, siger hun.

Et solcelleanlæg har da heller aldrig været økonomisk mere rentabelt, end det er lige nu. Det skyldes flere ting: de stigende energipriser, de faldende priser på anlæggene, de gunstige skatte-, afskrivnings- og afgiftsregler, håndværkerfradraget og nettomålerordningen, der gør det muligt at levere overskydende produktion til nettet. Du kan så få strømmen tilbage, når produktionen ikke dækker dit eget forbrug.

- Det er så økonomisk attraktivt at investere i solceller lige nu, at investeringen i solceller nemt kan tjene sig ind i anlæggets levetid og mere til. Go’ Energis beregninger viser, at du vil tjene 175.000 til 225.000 kroner ind i anlæggets levetid på strømproduktion, afskrivning og afgifts- og skattefordele, afhængigt af hvilken skatteordning du vælger. Så du kan faktisk også spare op til et nyt køkken eller endnu bedre til nogle af de tungere energiforbedringer, som giver dig større komfort, siger Simon Chræmmer, projektleder i Go’ Energi.

Forventer 25.000 nye solcelleanlæg i år

Ved årsskiftet var der mindre end 2.000 solcelleanlæg i Danmark. Her godt fem måneder efter har Energinet.dk, der administrerer ansøgningerne om solcelleejernes tilslutning til nettet, registreret 10.000 anlæg. Kundechef Nicolaj Nørgaard Petersen regner med, at 25.000 husstande inden årets udgang producerer deres egen strøm ved hjælp af solceller.

- Alene i maj registrerede vi 3.050 solcelleanlæg. Vi har aktuelt ca. fem ugers ventetid på at behandle ansøgninger om godkendelse til nettomålerordningen, der betyder, at du kan få den overskydende produktion af strøm i solrige perioder tilbage, når du i andre perioder ikke producerer nok til eget forbrug.

Godkendelsen har virkning med tilbagevirkende kraft, siger Nicolaj Nørgaard Petersen, Energinet.dk.

tøtte

Læs også: Solceller bliver en endnu bedre forretning
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.877