23948sdkhjf

Arbejdsmarkedet går på sommerferie i fin form

Det samlede danske arbejdsmarked går på sommerferie med to års ubrudt beskæftigelsesstigning. Byggebranchen kom også godt fra start i 2015, men i april pegede pilen nedad
I april kom der 1.200 flere beskæftigede lønmodtagere, og i de seneste to år er beskæftigelsen steget med næsten 58.800 lønmodtagere, hvilket dog dækker over både fuldtids- og deltidsbeskæftigede.

- Det danske arbejdsmarked er i øjeblikket bomstærkt med nu 24 måneder i træk med ubrudt fremgang. Så man kan roligt sige, at det private arbejdsmarked går på sommerferie i topform, siger cheføkonom Bo Sandberg, Dansk Byggeri og tilføjer:

- Vi mangler dog endnu at se BNP-væksten ligge over den strukturelle vækst i mindst to kvartaler i træk, før et samlet opsving for dansk økonomi kan udråbes.

Korrektion af byggebeskæftigelsen
Byggebeskæftigelsen kom overraskende godt fra start i 2015, men der har i de seneste måneder været en vis stagnation og senest et decideret fald på ca. 700 personer fra marts til april, når der korrigeres for normale sæsonudsving.

- Byggeriet er begunstiget af store bygge- og anlægsprojekter som hospitaler, metro, jernbaner samt renovering af den almene boligsektor. Men det var især den ekstraordinært milde og tørre vinter, der boostede byggebeskæftigelsen i 1. kvartal – en effekt som den normale sæsonkorrektion kun delvis opfanger. Derfor ser vi også lige nu en korrektion i den sæsonkorrigerede byggebeskæftigelse, som i bedste fald må forventes at befinde sig på en flad kurve de kommende måneder. siger Bo Sandberg.

Ser frem til afklaring om Boligjob
Efter fire år ind og ud af intensivafdelingen ser Dansk Byggeri frem til en mere permanent Boli¬g-Jobordning efter regeringsskiftet, og dermed en afklaring af, hvilke rammevilkår der gør sig gældende for forbrugerne samt håndværks- og servicevirksomhederne.

- BoligJobordningen har i sine fire leveår haft en omtumlet tilværelse ud og ind af den politiske intensivafdeling i et uskønt stop-and-go-forløb. Det har ikke været hensigtsmæssigt. Der er derfor brug for en afklaring af rammevilkårene nu, siger Bo Sandberg.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126