23948sdkhjf

I lære som mester

Levy og Nielsen er nyslåede tømrermestre. Selvom arbejdskalenderen er booket helt indtil oktober, har tiden budt på mange og store udfordringer
Jon Levy har smidt t-shirten. Han vandrer hjemmevandt hen over lægterne på det lille et-plans parcelhus . som han og hans makker, Johnny Nielsen, er ved at skifte tag, gavlbeklædning og lægge ny isolering på i Espergærde lidt uden for Helsingør. De to er medejere af tømrerfirmaet Levy og Nielsen IVS.

- Vi forsøger at tænke helheder, når vi giver tilbud. På huset her ville kunden bare have skiftet gavlbeklædningen, men vi spurgte om den skulle males også. På den måde forsøger vi at yde en høj service.

Det vinder vi en del på, siger Johnny Nielsen.

Levy og Nielsen IVS er et nystartet firma. Kun et enkelt år på bagen har virksomheden, og de to nyslåede mestrene har primært brugt det første år på at høste erfaringer.

Oplærte selv makkeren
Johnny Nielsen råber et par dessiner til Jon. ”Ja,” svarer Jon og arbejder videre. Firmaets ny- og foreløbigt eneste ansatte, Danny Chrellesen griner.

- Nogle gange er de som sådan et gammelt ægtepar, siger han, og først nu stopper Jon Levy og kigger op.
- Johnny snakker meget, så nogle gange lukker jeg bare ørene og siger ja-ja, griner han, inden han beder Johnny gentage, hvad han lige sagde.

Johnny og Levy mødte hinanden i en tidligere virksomhed, hvor Johnny var voksenlærling, mens Jon lærte ham op.

- Inden da var jeg selvstændig med pasning af haver og andet forfaldent arbejde, men kunderne efterspurgte også tømreropgaver, så jeg blev træt af ikke at kunne levere det efterspurgte. Firmaet her startede vi i juli sidste år, fortæller Johnny Nielsen.

De dyre lærepenge
Først 1. februar startede Jon Levy på fuld tid, mens Johnny først startede på fuld tid i marts. I tiden indtil da, sad de to tømrer og ordnede regnskaberne om aftenen, når de fik fri fra deres andet arbejde.

- Vi startede som et IVS-selskab efter råd fra vores revisor. Det er den største fejl, vi har begået. Alene for vores firmatelefon har vi skullet stille 6.000 kr. i garanti over for teleselskabet, og i byggecentrene kan vi kun få en meget lav kredit.

Det er et problem, fordi vi hele tiden skal tjekke op på, om vi er ved at nå kreditgrænsen ene og alene på grund af, at det er et IVS-selskab, vi har, siger Johnny Nielsen.

Det er ikke den eneste udfordring, de to mestre har haft. Oprindeligt havde de en plan om at byde ind på opgaver for kommunen, og målet var, at det primært skulle være der, pengene skulle tjenes.
- Umiddelbart var kommunen positive, men det er kun de faste mestre, der får arbejde hos dem. Det er meget svært at komme ind hos dem, og kommunikationen om, hvordan man bliver leverandør til kommunen stoppede allerede efter det første møde., så det var ligegyldige møder og spild af tid, fortæller Johnny Nielsen om de spildte timer.

Skuffede over kommunen
- Vi er skuffede over kommunen, for de udviser ingen interesse for at spare penge. De stoler på de samme, gamle mestre, som de altid har brugt, uden interesse for, om vi kan evt. kan gøre arbejdet billigere. Det er op ad bakke, siger Johnny Nielsen.

Siden mødet hos kommunen for tre måneder siden har de to – Levy og Nielsen - ikke presset yderligere på over for at få foden ind hos dem. Det har de simpelthen for travlt med de private kunder til.

Lige nu har vi fire byggesager, men forsøger at holde os til én ad gangen, for ellers bliver det rodet. Men som det går nu, har vi helt droppet planen om at arbejde for kommunen. Flere af vores opgaver er fra de første kunder, der henvendte sig med småopgaver, men som nu kommer tilbage med større ting, de skal have lavet.

Revisoren sagde undskyld
Også udfordringerne med virksomhedsformen er de to mestre ved at få styr på.

- Vores revisor har undskyldt mange gange siden, for det råd han gav os. Så til januar konverterer vi selskabsformen til et ApS-selskab. Vi venter og gør det sammen med årsregnskabet, for så har revisoren lovet at gøre det gratis for os.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157