23948sdkhjf

Konkurs rammer halbyggeri i Frederikshavn

Arbejdet med en ny multihal ved Frederikshavns Arena Nord ligger stiller nu.
Konkursen hos entreprenør- og byggefirmaet Carlo Sørensen A/S forsinker arbejdet med at få gjort en multihal ved Arena Nord i Frederikshavn færdig, men elever og lærere fra Nordstjerneskolen i Frederikshavn kan trods alt glæde sig over, at kommunen har fået en tilladelse til at tage multihallen i brug allerede fra på mandag.

- Med den triste konkurs hos Carlo Sørensen A/S har kommunen nu en ny situation at forholde sig til i forbindelse med multihallen, men vi kan trods alt glæde os over, at myndighederne har givet tilladelse til ibrugtagning, siger Bent Westerberg, chef for ejendomscenteret i kommunen.

- Og det planlagte åbningsarrangement med et årsmøde for Kommunale Beredskabschefer onsdag til fredag med 500 deltagere gennemføres også, men der resterer fortsat formentlig to-tre ugers arbejde, inden multihallen er klar til aflevering.

Styr på spilleregler
Ifølge Bent Westerberg er kommunen i øjeblikket ved at finde ud af formalia og de juridiske spilleregler i forbindelse med færdiggørelsen af multihallen.

- Hvem skal for eksempel gøre arbejdet færdigt, spørger chefen for ejendomscenteret.

Bent Westerberg er ked af udsættelsen men også trist over konkursen hos Carlo Sørensen A/S.

- Det rammer jo også mange underleverandører, og det er synd.

- I kommunen skal vi nu forsøge at få et overblik over, hvordan vi kommer videre med multihallen, men der går formentlig en lille uge, før vi har styr på situationen.

Frederikshavn Kommune har givet 23 millioner kroner, mens Arena Nord har bidraget med seks millioner kroner til multihallen, der rummer to håndboldbaner og et nyt helsecenter.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.189