23948sdkhjf

Kraftfuld svensk støvsuger

”Mærk kraften”. Sådan brander svenske Dustcontrol den nye Dustcontrol Tromb 400
Svenske Dustcontrol har konstrueret den kraftfulde, en-fasede støvsugeren Tromb 400 til at håndtere luftmængder på over 400 kbm. Med den kapacitet er 230 volt støvsugeren perfekt til bl.a. betonslibere på 500 og 650 mm.

”DC Tromb 400 sætter nye standarder inden for støvsugere og er konstrueret til at imødekomme dagens miljøkrav og dagens maskiner, der er blevet mere effektive og derved producerer mere støv end tidligere. Det kan mærkes,” fortæller Glenn Schmücker fra det danske firma Scanbond, som har arbejdet med betongulve i mere end 30 år.

Firmaet har netop som de første i Danmark investeret i støvsugeren efter en ganske kort demotid på blot et par dage.

Stor tidsgevinst
Scanbond benytter sig i øjeblikket af støvsugeren i forbindelse med en gennemgribende renovering af det nordjyske kunstmuseum Kunsten, hvor en stor del af det 3.000 kvm store betongulv skal slibes og poleres til HTC SuperFloor, og i forbindelse med udførelsen af dette tilkobles støvsugeren f.eks. til kantslibere og HTC betonslibere

”Jeg må tilstå, at støvsugeren har en fantastisk sugeevne. Jeg har arbejdet i branchen i mere end 10 år, og jeg har erfaret, at man skal benytte nogle meget større støvsugere for at få samme sugekapacitet.”
Glenn Schmücker forklarer, at en stor tidsgevinst for Scanbond med DC Tromb 400 er, at de før porefylding af betongulvet kun skal støvsuge med mundstykket én gang mod tidligere to til tre gange.

Krav til arbejdsmiljø
DC Tromb 400 er udstyret med et vaskbart finfilter og mikrofiltret HEPA H13, som filtrerer afblæsningsluften med hele 99,995 pct. Scanbond har købt DC Tromb 400 med Longopac, der er et lukket posesystem, som forbedrer arbejdsmiljøet og nedsætter risikoen for unødig spredning af støv. DC Tromb 400 er indrettet til alle typer af fint støv såsom gips, asbest, træ og beton. Støvsugeren er udstyret med en indikatorlampe, der viser operatøren, når det er tid til at rense filter. Filterrengøringen kan gøres automatisk under drift, eller når arbejdet er blevet gennemført.

Også når det gælder mobiliteten er Glenn Schmücker tilfreds. Støvsugeren er kompakt og robust med en højde på blot 1390 mm og er udstyret med store og punkteringsfrie hjul.
Dustcontrol-produkterne forhandles af Erenfred Pedersen A/S.


Glenn Schmücker fra Scanbond benytter sig her af støvsugeren tilkoblet en kantsliber
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094