23948sdkhjf

Nedbryderne viser vejen

Nedbrydningsentreprenørerne har forstået at få det bedste ud af skærpede rammevilkår
”Der var mange i branchen, som ønskede miljøminister Svend Auken langt-langt væk fra magten, da han i 1990’erne for alvor satte tommelskruerne på de hærdebrede og muskelsvulmende nedrivningsentreprenører”

Det skriver chefredaktør Klaus Tøttrup i den seneste udgave af Mester Tidende, som sætter fokus på nedbrydningsbranchen.

”I stedet for at jævne bygningerne med jorden med den tonstunge nedriverkugle krævede Auken, at bygningerne bogstaveligt talt skulle skilles ad materiale for materiale for at opnå størst mulige genbrug og dermed spare på råstofferne.
Samme forbandelser lød, da der senere blev stillet krav om, at nedriverne også skulle beskytte sig mod miljøfarlige stoffer som asbest o.a.”, skriver Mester Tidende

De viste vejen
”Mange nedrivningsentreprenører, som i samme periode skiftede navn til nedbrydningsentreprenører, mente sig truet på brødet. Så drastiske ændringer af vilkårene for at drive forretning kunne kom komme fra en socialdemokrat uden jordforbindelse!

Det varede dog ikke længe før de mest progressive og visionære nedbrydningsentreprenører – godt hjulpet på vej af Entreprenørforeningen (i dag Dansk Byggeri) – fik øje, på at de skærpede miljøkrav bød på nye forretningsområder.

I stedet for at brokke sig over rammevilkårene forsøgte de mest initiativrige nedbrydningsentreprenører at komme på banen som medspillere og foregangsmænd. De søgte indflydelse. Og det fik de”, understreger chefredaktør Klaus Tøttrup.

Moralen er…
”I dag er nedbrydningsbranchen langt fra tidligere tiders kritikløse brug af nedriverkuglen. Branchen er højteknologisk og skaber stor merværdi til hele samfundet.
Moralen i denne historie er to-delt:
• skal rammevilkårene for alvor ændres, så er det staten, der skal vise vejen – enten med pisk eller gulerod
• skal en branche udvikle sig, så må man levere den vare som markedet kræver

Formår man det, så får man tilmed indflydelse og kan være med til at forme rammevilkårene fremover”, fastslår chefredaktør Klaus Tøttrup på lederplads i Mester Tidende.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.299