23948sdkhjf

Byggeriet ser sort på fremtiden, selv om det går en smule bedre

Forventningerne til nye ordre holder stadigt byggesektoren i det røde felt, selv om pessimismen er en smule mindre end sidste år.
Nye tal fra Danmarks Statistik viser her til morgen at den sammensatte konjunkturindikator for bygge og anlæg ligger på minus 7 i december mod minus 8 i november. Vurderingen af den forventede beskæftigelse er steget, mens ordrebeholdningen er faldet i forhold til måneden før.

Det er særligt ordrebeholdningen som ifølge virksomhederne ikke er tilstrækkelig, og her er situationen tilmed blevet værre i løbet af den seneste tid. Med et nettotal på minus 24 er der tale om et fald i forhold til november, hvor tallet var minus 22. Set over de seneste 15 år har gennemsnittet ligget på minus 16, oplyser Danmarks Statistik i deres opgørelse onsdag.

Mangel på efterspørgsel og arbejdskraft
De to produktionsbegrænsninger, der angives af flest virksomheder, er mangel på efterspørgsel og mangel på arbejdskraft.

Mangel på efterspørgsel angives som en produktionsbegrænsning af 23 pct. af virksomhederne i december - en stigning fra 21 pct. i november.

Andelen af virksomheder, der peger på mangel på arbejdskraft som en produktionsbegrænsning, er i december på 14 pct. mod 16 pct. i november. Danmarks Statistik bedømmer at det især at gælde faglært og specialiseret arbejdskraft, hvilket bl.a. underbygges af bemærkninger på spørgeskemaerne.

Andelen af virksomheder, der svarer, at de ikke oplever nogen produktionsbegrænsninger, er i december 53 pct. mod 56. pct. mod november.

Anlægsentreprenører har mest at lave
Ordrebøgerne rakte i oktober til arbejde i 4,4 måneder og i november til 4,7 måneder. I december er tallet 4,5 måneder. Her tegner anlægsentreprenører sig med det højeste tal blandt brancherne, nemlig 7,1 måneders arbejde i ordrebøgerne. Herefter kommer byggeentreprenører med 6,6 måneders arbejde og murere med 5,0 måneders arbejde.

Sortsyn på tværs af fagområder
Overordnet er der negative forventninger til både omsætning og beskæftigelse. I ikke-sæsonkorrigerede tal ligger bygge- og anlægssektorens forventninger til de kommende tre måneders beskæftigelse på nettotallet minus 10 i december mod minus 21 i december sidste år. Negative forventninger til beskæftigelsen ses i alle branchegrupper på nær el-installation mv., der er den eneste branche med positive forventninger til beskæftigelsen.

Positiv udvikling i omsætningsforventningerne
Forventninger til omsætningen er dog gået frem, selv om tallet fortsat ligger i det røde felt. Forventningen ligger på minus 10 i december mod minus 20 i december sidste år. Også her ses de negative forventninger i alle brancher undtagen el-installation mv. og byggeentreprenører, oplyser Danmarks Statistik.

Murere ser sort på fremtiden
Forventningerne til tilbudspriser ved licitation er på minus 14 mod minus 20 i december 2014. Her er forventningerne negative i alle brancher. Murere har de mest negative forventninger, som ligger på minus 31, mens el-installation mv. med en forventning på minus 5 har de mindst negative forventninger til tilbudspriser ved licitation.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.331