Gulvsystem sparer mester for meget arbejde
DLH Thermogulv giver hurtigere varmen, og samtidig kan elektrikeren holde fri, når gulvvarmesystemet monteres
”Bygherren skal bare oplyse antallet af kredsløb, længden på dem og så navngive dem eks. køkken, bad, stue og så videre. Herefter leverer vi teknikskabet med pumpe og termostater, så man bare skal tilslutte rørene og sætte stikket fra styreboksen i kontakten”, siger Michael Jacobsen, segment chef i DLH.
Mestrene sparer arbejdstimer
Pumper, fordeler, følere og anden teknik kommer færdigsamlet i teknikskabet, som derfor kun skal sættes op og tilsluttes kredsløbet. Alle kredse er indstillet til den rette modstand, fordi længderne på dem i forvejen er indstillet til de enkelte kredsløb i rummene. De forfræsede spånplader til varmerørene kan lægges på strøer eller oven på et eksisterende gulve, hvorefter det ønskede gulv lægges ovenpå. Hos XL i Hals mærker man stor efterspørgsel fra kunderne på DLH Thermogulv, og én af årsagerne er netop, at teknikskabet er færdigsamlet, hvilket sparer vvs’eren 2-3 arbejdstimer ved monteringen.
”Vi oplever kun positive tilbagemeldinger fra mestrene. De tilbagemeldinger, vi får, er, at DLH Thermogulv har en god kvalitet, og så er det nemt at arbejde med. Det har ligget på hylderne hos os i et lille års tid nu, og vi har begrænset lagerplads, så vi vil kun have de bedste produkter i vores sortiment”, siger Christian Mølgaard Andersen, trævarespecialist i XL Hals.
Varmen ligger i spånplader
Varmerørene i gulvet lægges i spånplader med aluvarmefordelingsplader, og vendespor fræses efter forholdene. Puklet med støbning i beton spares dermed også, og samtidig bliver temperaturerne nemmere at regulere i rummene.
Fordi varmeeffekten i DLH Thermogulv nærmest er øjeblikkelig, både ved op- og nedreguleringer af temperaturen, kan man benytte natsænkning af temperaturen og i øvrigt justere fleksibelt, hvis man eks. har gæster, og der er flere mennesker i det samme rum”, siger Michael Jacobsen