23948sdkhjf

Nye byggeopgaver på vej

Læs i dag om kommende byggeprojekter i Holbæk, Vipperød og Kolding
REGION SJÆLLAND

HOLBÆK

Ny centerbebyggelse på Holbæk Havn

Udvalget for Klima og Miljø i Holbæk Kommune har godkendt et forslag til lokalplan og et forslag til kommuneplantillæg for byudviklingsprojektet ”Holbæk Havneby”. Planlægningen tager udgangspunkt i projektet for ”Holbæk Havneby”, der blev udpeget i et gennemført projektudbud.

Planerne skal gøre det muligt at opføre en ny centerbebyggelse på arealet. Den nye bebyggelse skal medvirke til at skabe mere liv og aktivitet i havneområdet og binde handelslivet i bymidten tættere sammen med havneområdet.

Der gives mulighed for at bygge i op til tre etager. Der planlægges for anvendelse til dagligvarer, udvalgsvarer, arbejdende værksteder og gallerier, restaurant og fødevaremarked i stueplan, samt boliger og ferieboliger på de to øvre etager.

Hvis også byrådet godkender forslagene, fremlægges de efterfølgende til offentlig høring i otte uger.

VIPPERØD

Klimaskærmen på Vipperødhallen skal renoveres

Der er konstateret utætheder på tagpappen på både Vipperødhallen og den tilhørende cafeteriabygning. Tagpappen er slidt og klar til udskiftning, ligesom ovenlys og hætter er det. Der er også konstateret fugtskader, og isoleringen kan trænge til en opdatering.

Det er planen at udbyde arbejdet i hovedentreprise.

Koncerndirektør Erik Andersen indstiller til byrådet, at der gives en anlægsbevilling på 3,1 mio. kroner, og indstillingen bakkes op af Udvalget for Kultur og Fritid.

REGION SYDDANMARK

KOLDING

Syv boliger erstatter erhvervsbebyggelse

Plan- og Boligudvalget i Kolding Kommune har vedtaget Kommuneplantillæg 39, der vedrører et areal ved Saxovej, endeligt. Kommuneplantillægget er udarbejdet, fordi ejeren af ejendommen Saxovej 1, Saxovej K/S, ønsker at ombygge en eksisterende erhvervsbebyggelse på ejendommen til boligformål med syv nye boliger.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093