23948sdkhjf

Hver fjerde iværksætter starter på grund af arbejdsløshed

25 pct. af de selvstændige starter op, fordi de simpelthen har brug for et job
Der er mange gode grunde til at starte en virksomhed: Fleksible arbejdstider, spændende opgaver og lysten til få fod under eget bord.

Men den mest almindelige grund til at blive selvstændig er dog noget mere banal, nemlig behovet for at få et job. Det viser en helt ny undersøgelse foretaget af Deloitte.

- Der er naturligvis ikke nogen rigtig og forkert grund til at starte sin egen virksomhed. Alligevel er det overraskende, at så mange virksomheder starter, fordi ejeren simpelthen mangler et job. Det vidner om, at der trods gode tider stadig er folk i Danmark, der har svært ved at få et arbejde, siger partner i Deloitte Sten Peters, der er specialiseret i mindre og mellemstore virksomheder.

Sjovt at virksomhedsejer
I alt 16 pct. af de selvstændige startede som virksomhedsejere, fordi de var arbejdsløse og havde brug for et job, mens 9 pct. var nyuddannede og skulle ind på arbejdsmarkedet.

- At blive selvstændig er en mulighed, som mange nyuddannede gør brug af for at komme ind på arbejdsmarkedet. Som studerende har man ofte lave faste udgifter og en fleksibel økonomi. Dermed er der god plads til at prøve iværksætterdrømmene af. Og så er det altså sjovere at være virksomhedsejer end at være arbejdsløs, siger Sten Peters.

Hvorfor blev du selvstændig
Da du skriftede til dit nuværende job, hvad var den primære grund?

  • Mere spændende arbejdsopgaver: 19 pct.
  • Jeg var arbejdsløs og havde brug for et job: 16 pct.
  • Bedre arbejdsvilkår: 13 pct.
  • Jeg var færdiguddannet og havde brug for et job: 9 pct.
  • Træt af mit gamle job: 9 pct.
  • Bedre chef: 8 pct.
  • Bedre arbejdstider: 7 pct.
  • Bedre arbejdssted: 4 pct.
  • Højere løn: 2 pct.
  • Andet/ved ikke: 12 pct.
Træt af gamle jobs
Ud over behovet for at få et job er især spændende arbejdsgaver årsagen til at springe ud som selvstændig, viser undersøgelsen.

- Hele 19 pct. af de selvstændige valgte at starte virksomhed på grund af mere spændende arbejdsopgaver. 13 pct. fik bedre arbejdsvilkår, mens 9 pct. var træt af deres gamle job. Derimod siger kun 2 pct., at de startede virksomhed for at få højere løn. Det er overraskende lavt, siger Sten Peters.

De mest tilfredse
Dermed ser det også ud til, at det er lysten, der driver værket for Danmarks selvstændige, mener Sten Peters.

- For nylig viste en Deloitte-undersøgelse, at ejerne af enkeltmandsvirksomheder er mest tilfredse med deres arbejde. Samtidig er de selvstændige også
dem, der forventer at forblive længst tid i deres job. Mange har altså fundet deres helt rette hylde som virksomhedsejer.

Af grunde til ikke at blive selvstændig nævner danskerne især familieliv, savnet af gode kolleger samt frygten for administrativt besvær.

Antal danskere, der forventer at blive i deres nuværende job i mere end 10 år:

- Hele arbejdsstyrken: 21 pct.
- Selvstændige: 26 pct.

Tallene fra undersøgelsen er baseret på i alt 2086 interview med repræsentativt udvalgte danskere i arbejde. Undersøgelsen er gennemført af Epinion for Deloitte.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078