23948sdkhjf

Øland har succes på Fyn

Ventilationsvirksomheden i Odense trives efter sammenflytning med Brdr. Dahl.
Ventilationsvirksomheden er kommet godt afsted i Odense.

Øland har oplevet 400 procent vækst på Fyn via sit brohovede i Odense. I 2011 åbnede Øland butik i byen, og sidste forår flyttede virksomheden sammen med søstervirksomheden VVS-grossisten Brødrene Dahl under fælles tag på Klokkestøbervej. Den personlige kontakt til kunderne er den afgørende faktor for vækst, lyder det fra direktøren, der selv er fynbo.

Lokal tilstedeværelse gør forskellen. I dag foregår mere og mere handel online, og Øland oplever da også vækst på de digitale platforme på både teknisk isolering og ventilation. Men den store omsætningsvækst på 400 procent siden etablering på Fyn tilskrives primært, at Øland holder fast i det gode gamle købmandskab.

- For os betyder det enormt meget at være til stede lokalt. Det, at vi dagligt kan se vores kunder i øjnene, gør, at vi har fingeren på pulsen. Vi ved, hvad vores kunder hedder, hvad de fik af varer sidste gang, og hvilken service og hastighed de ønsker. Det er denne enkle formel, der bærer frugt, siger Carsten Madsen, administrerende direktør i Øland A/S.

Hos Øland er dagligdagen ikke bare de to store forretningsben ventilation og teknisk isolering. Det handler også om en hverdag i en verden, hvor langt det meste efterhånden er automatiseret.

- Personlig betjening er en del af vores DNA. Vi står fast på, at vi vil have det lokale indblik og rådgive kunden personligt. Selvom vi kun har været her i Odense i knap fem år, har vi jo mere end 25 års erfaring med personlig betjening via vores to rådgivere i butikken, Niels Oman og Jan Mørk. Det er sikkert muligt at have salgskontorer uden personlig betjening, men så længe vi vokser, som vi gør, så holder vi fast i den personlige betjening. Jeg bor selv på Fyn og er opvokset her, så der skal meget til, før vi bare sætter en telefon op til at betjene kunderne, siger Carsten Madsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094