23948sdkhjf

Minikæde overtager sønderjysk installatørfirma

Elinstallatør Jørgen Nielsen ApS I Toftlund sælges til den sydjyske kæde Blue-Tech.
Elinstallatør Jørgen Nielsen ApS, som holder til i Toftlund i centrum af Sønderjylland, får nyt navn.

Installatørkæden Blue-Tech, som i forvejen har tre afdelinger i Sydvestjylland, overtager Toftlund-firmaet. Jørgen Nielsen bliver dermed frigjort fra den administrative del, og det huer ham bestemt, udtrykker han over for Building Supply.

- Jeg er mere tekniker, end jeg er forretningsmand, siger han og nævner nogle oplagte stordriftsfordele.

- Kunderne bliver større og stiller større krav til kvalitetssikring, som vi skal købe til høje priser ude i byen. Kan vi købe det én gang i stedet for to gange, så er prisen den halve, siger Jørgen Nielsen.

Ved at tilhøre en større sammenhæng, peger han også på muligheden for at samle flere mand til større opgaver.

Foruden Toftlund har Blue-Tech afdelinger i Bramming, Esbjerg og Varde.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111