Sociale klausuler er kommet ud af proportioner
Antallet af sociale klausuler i offentligt byggeri er blevet for bureaukratisk. Det vil en forening af byggefirmaer nu lave om på.
Af Poul Bavngaard
Entreprenører og deres underleverandører ofte forskellige sociale klausuler hos deres offentlige kunder. Ofte af forskellig juridisk kvalitet. De er typisk formuleret som minimumskrav, der løbende dokumenteres og kontrolleres i byggeprocessen. Det kan være gennem kontrol med medarbejderes timesedler, lønsedler, skattebetalinger osv. Kravene gælder for både entreprenøren og dennes underleverandører – det såkaldte kædeansvar.
Med foreningens forslag til de nye retningslinjer ensrettes kravene om at udvise samfundsansvar, ligesom de trækkes frem i tilbudsprocessen så de bliver en del af en indledende egnethedsvurdering.
Ind før skaden sker
Det er Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar, der står bag de nye retningslinjer. Organisationen tæller 100 forskellige virksomheder og organisationer fra branchen. Formand for foreningen er administrerende direktør i Lejerbo, Palle Adamsen.
- De sociale klausuler har haft for høje transaktionsomkostninger. Desuden opdager vi reelt først problemerne, når skaden er sket, og det måske er for dyrt at oprette en sag og placere et ansvar. Alle i branchen ved godt, at det kan være svært for en entreprenør at have 100 % styr på alle sine underleverandører. Derfor foreslår vi i de nye paradigmer, at leverandørerne i højere grad udvælges og bedømmes ud fra om de lever op til deres processer. Gør de det, kan der ikke forlanges mere, forklarer Palle Adamsen.
Han glæder sig over, at branchen med de nye paradigmer udviser stor vilje til at løse en fælles samfundsudfordring gennem en proaktiv og strategisk tilgang, hvor fokus ikke er på at finde fejl, men på at opstille nogle gode sunde processer.
Han forventer de nye paradigmer vil tilgodese de virksomheder, der har styr på deres sociale ansvar.
Positivt modtaget af de store
MT Højgaard er ifølge foreningen meget positive over for de nye paradigmer.
- Vi havde 140 tilbudssager i Danmark på over 50 mio. kroner sidste år, hvor vi hver gang skulle forholde os til forskellige klausuler. Det giver en masse ekstra arbejde. Vi er derfor meget opmærksomme på det besparelsespotentiale, de nye paradigmer giver os og vores underleverandører. Konkret vil de nye paradigmer gøre det nemt at forholde sig til betingelserne i det konkrete udbud og opsætte en intern procedure for at honorere kravene. I sidste ende giver det kunderne bedre priser, siger Helle Bro Krogen, Koncerndirektør i MT Højgaard ifølge foreningens netside.
- Det er et område som vi prioriterer meget højt. Alle kan blive snydt i sidste ende. Men med de nye paradigmer, bedømmes vi på, om vi har gjort hvad, vi kan for at opdage det og om vi kan dokumentere det. Så er det fint nok, mener hun.
Lettere med fælles regler
De nye retningslinjer letter også hverdagen for de offentlige bygherrer, fortæller udbudschef i Odense Kommune, Cecilie Førby til Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar.
- Ingen tvivl om, at de nye paradigmer vil nedsætte transaktionsomkostningerne for både de offentlige ordregivere og for leverandørerne. Det er jo en standardisering, det både professionaliserer området og giver besparelser. De offentlige ordregiver behøver ikke længere bruge tid på at udvikle egne tilgange. Og leverandørerne skal ikke længere rette ind efter forskellige klausuler, men kan indarbejde de fælles regler som standardprocesser og dermed forhåbentligt spare penge, siger hun.
Du kan læse foreningens forslag til nye spilleregler her
