23948sdkhjf

Hurtigere levering af døre og vinduer i alle standardfarver

Nu kan håndværkere bestille døre og vinduer i samtlige standardfarver med en leveringstid på helt ned til seks arbejdsdage

KPK Døre og Vinduer har i mange år haft det største sortiment, når det kommer til hurtig levering af døre og vinduer. Det betyder, at håndværkere på helt ned til seks arbejdsdage kan få størstedelen af virksomhedens produkter leveret, som blandt andet omfatter produkter i træ og træ/alu med 2- eller 3-lags ruder.

Det sortiment bliver nu udvidet yderligere, så KPK´s Quick-levering omfatter alle ti standardfarver i stedet for de tidligere fem. Hermed kan håndværkerne i flere tilfælde imødekomme slutkundernes behov for at få døre og vinduer hurtigt leveret:

- Det går stærkt i byggebranchen, og håndværkere står ofte med et behov for at kunne tilbyde sine kunder hurtig levering. Det gælder både, hvis der sker ændringer i byggeplaner, der har været storm, eller hvis man gerne vil have lukket hurtigt af efter et indbrud. Derfor imødekommer vi nu efterspørgslen ved at udvide vores sortiment, så man kan få alle ti standardfarver med en leveringstid på helt ned til kun seks arbejdsdage, fortæller KPK Døre og Vinduers salgschef, Peter Bechmann.

Det skal gå stærkt
En af de håndværkere, der tilbyder KPK´s Quick-levering til sine kunder, er Jeppe Kuhlmann. Han oplever ofte efterspørgsel på at få døre og vinduer hurtigt leveret, og derfor glæder han sig også over, at det nu er en løsning, han i højere grad kan tilbyde:

- Quick-levering er utrolig vigtigt for os, da vi ofte håndterer mange forsikringssager, hvor det skal gå stærkt. Her bidrager et udvidet sortiment til, at vi endnu oftere kan tilbyde en hurtig løsning, som gør kunderne glade og tilfredse med handlen. Det er således en fordel både for os, som får bedre salgsvilkår, og for kunderne, som hurtigt kan få leveret en dør eller et vindue, fortæller Jeppe Kuhlmann fra JK Byg & Montage i Bogense.

Optimering i produktionen
Det er blandt andet som følge af optimeringer i produktionen, at KPK Døre og Vinduer nu kan tilbyde håndværkerne det udvidede sortiment. Samtidig er det også afgørende for leveringshastigheden, at virksomheden producerer i Danmark, lyder det fra Peter Bechmann:

- Hos KPK producerer vi selv alle vores døre og vinduer på fabrikken på Mors, og det betyder, at vi har kontrol over hele produktionsprocessen. Derfor kan vi også lettere tilpasse os, når vi oplever en efterspørgsel i markedet, og det har vi nu gjort. Samtidig betyder vores produktion i Danmark, at vi altid kan garantere den korte leveringstid – lige meget hvor i landet ordren er, fremhæver han.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078