23948sdkhjf

Lørdag er arbejd-nøgen-i-haven-dag

Hvis din nabo render nøgen rundt i haven i morgen lørdag og slår græs eller laver andet havearbejde, så er det fordi han eller hun deltager i den internationale arbejd-nøgen-i-haven dag.

Det er ikke til at sige, om nogen vil føle sig krænket af de nøgne have-folk. Til gengæld er det helt sikkert, at det kan gå hen og blive en rigtig kold fornøjelse. Temperaturen kommer nemlig til at ligge mellem 7 og 10 grader og der er udsigt til spredte byger tildels med hagl og måske torden, men dog også plads til nogen sol. Vinden er let til frisk fra nord og senere nordvest.

Bioligejernes Videnscenter Bolius.dk har ved en tidligere lejlighed noteret, at havearbejde årligt sender op i mod 8.000 danskere på skadestuen fordi de kommer til skade på en stige eller med en hække- eller plæneklipper.

Og, skriver Bolius.dk, har du ikke tøj på og f.eks. heller ikke bruger sko eller handsker, når du arbejder i haven, så forøger du risikoen for at komme til skade, fordi du eksponerer en større flade af din krop og hud og dermed er mere sårbar over for f.eks. hudafskrabninger, sår og vildfarne kviste fra din hække- eller plæneklipper.

Nøgenhavedagen er skabt af The Naturist Society (TNS), en amerikansk søsterorganisation til Danske Naturister. Idéen med dagen er, at man skal føle sig mere fri, acceptere sin krop og samtidig være tættere på naturen.

Læs mere om arbejd-nøgen-i-haven-dag på Bolius.dk
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14