23948sdkhjf

Det betaler sig: Du skal have en plan for din virksomhed, mester!

Hvad enten man drive en håndværksvirksomhed eller står i spidsen for et af de allerstørste selskaber i verden, så handler det om at skabe overblik
- Langt de fleste små og mellemstore håndværksvirksomheder mangler helt basale værktøjer til at styre økonomien. Bare det at lave et budget, en forretningsplan og skabe systematisk overblik over såvel udførte som kommende opgaver ligger mange fjernt.

Sådan lyder det med kærlig omtanke og en vis grad af bekymring fra malermester Peter Thylander, København, og direktør og bogholder Jan Drøscher, Køge. Kærligt fordi de begge er fulde af respekt over for de håndværksmestre som arbejder en vis legemsdel ud af bukserne for at drive en forretning, som giver brød på bordet både til mester og hans svende. Bekymring, fordi mestrene presse sig selv hårdt og ofte ikke får tilstrækkeligt ud af deres store indsats.

Læs også: Talmanden og håndværksmesteren kan give dig bedre bundlinje

- Problemstillingen er jo bekendt: Mester har travlt i hverdagen og får ikke lige sat system i tingene. Han lever i nuet, løser opgaverne og får ondt i maven, når der skal regnes tilbud og ordrebogen er ved at sygne hen og han kigger på kassekreditten og bankkontoen, siger malermester Peter Thylande der ikke er bleg for at fremhæve, at han taler af egen erfaring.

- Jeg har altid fået at vide, at man ikke kan lave et budget i en håndværksvirksomhed. Det nytter jo ikke noget, fordi man sjældent har opgaver til mere end et par måneder ad gangen, siger Peter Thylander og indrømmer straks, at han selv har været af samme overbevisning, men nu - efter at have drevet virksomhed i årevis – har lært noget helt andet:
- Det kan godt lade sig gøre at lave et budget og det kan godt lade sig gøre at skabe overblik over både økonomien og opgavemængden Og det giver positivt udslag på bundlinjen.

Få og enkle greb
Direktør Jan Drøscher, som gennem virksomheden Censea Consulting hjælpe blandt andet håndværksfirmaer med bogføring og alt det ”andet kontorarbejde” kender godt den selvstændighedstrang, der driver håndværksmestrene og får dem til at presse sig selv til det yderste.
Og han ved også, at mange har så travlt, at de ikke har tid til at få skabt et ordentligt overblik, som kan sikre, at deres store arbejdsmæssige indsats ikke kun bliver til øget omsætning, men også ender som et pænt overskud på bundlinjen.

- Det positive er, at det faktisk er ganske få greb der skal til for at vende bøtten, siger Jan Drøscher.
- Det kræver sådan set blot, at håndværksmesteren erkender, at han har brug for hjælp og har tillid til, at den rådgivning vi giver er reel og effektiv og kan sætte ham i stand til at træffe nogle valg. For når man har skabt et overblik har man nemlig også skabt mulighed for at træffe nogle valg, understreger Jan Drøscher.

- Ja, supplerer, Peter Thylander, det handler i høj grad om at have en plan og et mål med det man laver. Man kan for eksempel spørge sig selv om, hvor man vil være om fem år: Nogle vil gerne køre Ferrari. Andre vil måske gerne have mere tid til familien. Nogle måske begge dele eller noget helt tredje. Men man kommer ingen vegne, hvis man ikke har en plan og et mål, siger Peter Thylander, som sammen med Jan Drøscher tilbyder trængte håndværksmestre hjælp både i form af rådgivning i øjenhøjde og i form af bogføring, budgettering, fakturering og alt det andet ”kontorarbejde”.

For som de siger, Peter Thylander og Jan Drøscher: Hvad enten man drive en håndværksvirksomhed eller står i spidsen for et af de allerstørste selskaber i verden, så handler det om at skabe overblik og have en plan og et budget at styre efter.

FÅ EN FAST UGENTLIG DAG PÅ KONTORET
Når håndværksmesteren pakker sammen om eftermiddagen efter at have arbejdet hårdt og været i sving siden morgenstunden, så er arbejdsdagen ikke slut. Så skal mester nemlig hjem og regne tilbud, skriver regninger og betale regninger, bestiller materialer og en masse andet ”kontorarbejde”.
- Det siger sig selv, at man efter en lang arbejdsdag ikke er helt skarp, når klokken nærmer sig midnat. Derfor er der også stor risiko for, at man ikke lige får regnet det mest skarpe tilbud eller få faktureret helt korrekt eller bestilt de rigtige materialer siger malermester Peter Thylander. Hans råd er, at mester samler ”kontoropgaverne” og tager en ugentlig dag på kontoret bag skærmen og får løst opgaverne.
- Det har jeg selv gjort. Og selvom man skal vænne sig til det, så er det en helt fantastisk følelse at få tingene effektivt fra hånden, understreger han


Artiklen er en del af temaet MesterTips.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094