23948sdkhjf

Overborgmester vil have mere bæredygtighed ind i lokalplanerne

Den politiske bevågenhed om bæredygtigt byggeri er stærkt stigende og de tre håndværksmestre bag byggemarkedet Havnens Hænder, murermestrene Magnus Henriques og Mikkel Damgaard Nielsen samt tømrermester Karl Nørgaard, lægger heller ikke skjul på, at de meget gerne vil være med til at præge den politiske dagsorden.

- Vi hev faktisk fat i overborgmester Frank Jensen (S), da han for nogen tid siden i anden anledning var på besøg på Refshaleøen. Han havde dog på det tidspunkt ikke mulighed for at besøge os, men opfordrede os til at lave en aftale med hans sekretær. Det gjorde vi og derfor har Frank Jensen været forbi og har lyttet interesseret til os, siger Magnus Henriques.

Foreslår lovændring
Licitationen-Byggeriets Dagblad var også på besøg, da overborgmesteren lade vejen forbi Havnens Hænder og spurgte efterfølgende Frank Jensen om, hvordan bæredygtige biobaserede byggematerialer passer ind i den kommunale bygge-virkelighed:

- Sådan et initiativ som Havnens Hænder er lige vand på vores mølle. Københavns Kommune vil meget gerne fremme genbrug og genanvendelse af byggematerialer og også meget gerne nye, biobaserede materialer, understreger Frank Jensen og fremhæver, at han oplever, at byggebranchen meget gerne vil være med til at opfylde klimakravene og være en del af den grønne omstilling.

Læs også: Håndværksmestre går den biobaserede vej

- Så det er blot et spørgsmål om, at myndighederne stiller nogle krav, understreger han og tilføjer, at han har foreslået en lovændring, som blandt andet skal give kommunerne større indflydelse på kravene i lokalplaner.

Vil skærpe kravene
- Vi arbejde målrettet mod at reducere CO2-aftrykket fra byggeriet. Og hvis kommunen havde bemyndigelse til det fra Christiansborg-politikerne ville vi skærpe kravene til bæredygtigt byggeri endnu mere i lokalplanerne, understreger Frank Jensen

Han vil frem mod 2030 have halveret CO2-aftrykket fra nybyggeri i København.

- Derfor skal kommunerne have mulighed for at stille krav til både bygherrer og investorer om klimavenlige byggematerialer, så man kan bane vejen for mere grønt byggeri, siger overborgmesteren.

Han foreslår, at der indføres en frivillig bæredygtighedsklasse på byggematerialer, som skal supplere de nuværende energiklasser i bygningsreglementet med krav til bygningers samlede energiforbrug og miljøpåvirkning - altså inklusive fremstilling af materialer, opførelse og nedrivning.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093