23948sdkhjf

På årsdag for corona-nedlukning: Gratis morgenmad og frokost til mestre og svende

På årsdagen for corona-nedlukningen har byggecenterkæden Stark og Q8 valgt at hylde – og bespise – de mange håndværkere, som har haft ekstra travlt og som dermed også har været med til at holde samfundet i gang

- De professionelle håndværkere er vores primære kunder, som vi er i tæt, daglig kontakt med i hele Danmark. Nu har de haft travlt i et helt år, hvor de tilmed har arbejdet under vanskelige forhold. De har skullet forholde sig til smittefare, udvidet hensyn til kunderne og ikke mindst stærkt stigende efterspørgsel på deres arbejdskraft. Håndværkerne har arbejdet hårdt for at holde byggeriet i gang og gøre deres kunder tilfredse. Nu synes vi, at det er på tide at give dem et klap på skulderen, siger salgsdirektør i Stark, Mads Brejnholt Madsen, i en pressemeddelelse.

Sammen med energiselskabet Q8 byder Stark derfor alle landets håndværkere på morgenmad og frokost i dag torsdag den 11. marts. Frem til kl. 8.30 kan håndværkere starte arbejdsdagen med morgenmad i den lokale Stark. Her får de også en værdikupon, der senere kan indløses til en frokost på en af landets Q8-stationer mellem kl. 10 og 14.

Alle corona-restriktioner som afstand, hygiejne, mundbind og antal personer i forretningen vil naturligvis blive overholdt i forbindelse med udlevering af morgenmad og frokost.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079