23948sdkhjf

Teknikentreprenør starter året med tyndere ordrebog

Bravida Danmark har indledt 2021 med tæt på nulvækst i omsætningen og en ordrebog, der er tyndere end året før.

Omsætningen er gået fra 783 mio. kr. i første kvartal 2020 til 780 mio kr. i første kvartal 2021. Samtidig er ordrebeholdningen faldet med 5 pct. og ordretilgangen faldet med 17 pct.

Bag tallene ligger ifølge Bravida Danmark, at salget er steget i serviceforretningen, mens det er faldet i installationsvirksomheden

Udviklingen kommer på bagkant af et fjerde kvartal i 2020, hvor der lige modsat var ekstraordinært gang i kedlerne.

Her var ordreindgangen steget med 73 pct. i fjerde kvartal i forhold til samme periode året før.

Tilfredshed til trods

Ledelsen kan imidlertid glæde sig over at se ned over en Ebita-margin, der er steget fra 4,7 pct. til 5,2 pct., og selskabet kalder i en pressemeddelelse resultatet for ”stabilt”.

Adm. direktør i Bravida Danmark Johnny Hey mener uanset, at det er tilfredsstillende tal:

- I lyset af Covid-19 pandemien kan vi være ganske tilfredse med både omsætning og resultat for kvartalet. Derudover bider vi selvfølgelig mærke i, at vores Ebita-margin er stigende, siger han i pressemeddelelsen.

- Udviklingen på markedet er fortsat vanskeligt at spå om, men vi vil blive ved med følge vores strategi og arbejde videre med at forbedre og udvikle vores installations- og serviceforretning, lyder det.

Virksomheden forventer, at servicemarkedet vil blive forbedret, og at installationsmarkedet vil se en mindre tilbagegang. Desuden at hele markedet samlet vil gå marginalt tilbage, fremgår det af kvartalsrapporten.

Bravida Danmark
mio. kr. K1 2021 K1 2020 
Nettoomsætning 780  783
EBITA 56 51
Ordretilgang 766 922
Ordrebeholdning 1.784 1.875
Antal ansatte 2.341 2.257
Regnskabsåret blev afsluttet 31. marts 2021.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.11