23948sdkhjf

Væk med pen og papir: Patricia er helt vild med at gøre håndværkere mere digitale

Håndværksvirksomheder på pen og papir bliver overhalet med 100 længder, mener bogholder Patricia Nørrelund

- De håndværksvirksomheder derude, som tror, at de kan klare sig med pen og papir, får det rigtigt svært i fremtiden. Deres kolleger ude i marken vil overhale dem med 100 længder. De vil være hurtigere og bedre. De vil kunne måle på deres arbejdsindsats, have et langt bedre overblik, og de vil komme til at tjene penge på det. Så er der kun én ting at gøre, nemlig at blive digitale.

Så kontant kommer det fra den erfarne bogholder, Patricia Nørrelund. Hun er partner i firmaet Degovi i Næstved, som hjælper små og mellemstore virksomheder i byggebranchen med bogholderi og digitalisering

 Digitalisering ind under huden

Patricia Nørrelund startede som bogholder for mange år siden, da hendes ægtefælle etablerede el-installatørvirksomhed. Den voksede sig hurtigt større og derfor blev det Patricia, der tog sig af bogholderiet, hvor Ordrestring var hendes foretrukne værktøj til at skabe overblik.

- Og som partner i Degovi, foretrækker jeg også, at mine kunder arbejder i Ordrestyring, dels fordi jeg kender det vanvittigt godt, og dels fordi jeg bruger en del tid på at sætte mig ind i nye funktioner, der løbende kommer med nye opdateringer, siger hun.

Selvstændig med tid til børn

Og digitaliseringen virker. Det bekræfter tømrermester Mads Stadsgaard fra firmaet Tømrermester Mads Stadsgaard ApS i Langå.

Efter nogle år som selvstændig gik det op for Mads Stadsgaard, at han skulle have hjælp til at skaffe sig det nødvendige overblik i sin tømrervirksomhed. En freelance bogholder kom ind for at aflaste ham, og det gik egentligt fint, indtil han fandt ud af, at han stadig ikke havde det overblik, han efterlyste.

- Jeg kan virkeligt godt lide at have medarbejdere. Jeg har fundet ud af, at når jeg bidrager med noget positivt til deres hverdag, så er det en rigtig god fornemmelse. Vi har valgt at fokusere på tagrenoveringer og på udskiftning af døre og vinduer, og når vi står op om morgenen handler det om, at vi har en tilfreds kunde. Det er primært private kunder vi har, fortæller Mads Stadsgaard.

Han gør ikke meget ud af at markedsføre sig. Det handler meget om anbefalinger fra den ene kunde til den anden.

- Vi bestræber os på at have en ordentlig planlægning, en god kvalitet og aflevering til tiden. Og det kan vi kun styre, hvis vi har et rigtigt godt værktøj til at styre det med. Med den bedre styring har jeg bl.a. også fået tid til at spille fodbold med ungerne i weekenden, siger han.

  Store besparelser og minimering af spildtid

Der er også en klar tråd fra gode anmeldelser fra kunderne til indførelsen af en timesags-motor, der også informerer om, hvornår folkene skal være hos kunderne, hvad de skal udføre af opgaver, hvad de skal have med, og hvornår de skal være færdige. Samtidig ligger den næste opgave klar. Det er samtidig minimering af spildtid.

Tidligere havde Mads Stadsgaard udfordringer med at styre de små opgaver, der skulle fylde ud mellem de øvrige. Det gjaldt materialeforbrug, som skruer, karmskruer, fugemasse mv. Alle de små ting og mængder, som ikke blev registreret på sagerne.

-  Det kunne hurtigt blive til 50.000 kr. Jeg fik et chok, da jeg så, at det på et år løb op i 300.000 kr. Det stemte ikke overens med de registreringer, vi havde lavet. Det var den største årsag til, at vi begyndte at bruge Ordrestyring, fortæller Mads Stadsgaard.

 Et stort rod og spild af tid

Daniel Hansen, der er murermester i sit eget mindre firma, Murermester Hansen ApS i Skibby er også en af de håndværkere, der har et klart fokus på at effektivisere sin forretning med digitale værktøjer.

- Før i tiden i tiden var det sådan, at hver eneste gang jeg modtog en faktura eller et bilag fra mine forskellige leverandører, så printede jeg det ud og satte det ind i en mappe. Jeg skulle sidde og holde styr på alting. Det var så rodet og så forvirrende og jeg spildte enorme mængder af tid. Digitaliseringen har gjort det meget bedre og meget, meget nemmere. Ting jeg før brugte flere timer på, kan jeg nu gøre på fem minutter, fortæller Daniel Hansen.

 Digitalisering er guld værd

Patricia Nørrelund er kvinden, der bl.a. har fået Daniel Hansens firma digitaliseret. Hun siger:

- Tidligere kunne jeg rende rundt på et lager og finde mapper og bilag frem. Nu kan jeg søge i systemet og finde det på ingen tid. Det er helt bogstaveligt talt guld værd for virksomheden, fremhæver Patricia Nørrelund.

 Hun fortæller at hun er vild med at komme ind i en ny virksomhed, hvor hele systemet er bygget på papir, og så få virksomheden digitaliseret. Det er en stor succes, når det sker, og det er en kæmpe tilfredsstillelse at se det fungere, og det at se tingene blive meget nemmere. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093