23948sdkhjf

Systematisk DNA-mærkning skal sikre dit værktøj mod de langfingrede, mester!

Nyt partnerskab skal forebygge indbrud og tyveri af værktøj i byggebranchen

Indbrud i varevognen eller tyveri på byggepladsen hører til hverdagen i bygge- og anlægsbranchen. Men nu skal et partnerskab mellem engrosvirksomheden Carl Ras og sikkerhedsfirmaet Unisecure Nordic forsøge at forebygge indbrud og tyveri og sikre håndværkernes værktøj, så de undgår bøvlet i kølvandet på, at de langfingrede har været på spil.

Det skal rent fysisk ske gennem Unisecure Nordics DNA-mærkning. Her påføres en usynlig SelectaDNA, som kun kan ses med UV-lys, på alt værktøj samt en mærkat med en stregkode, som politiet kan aflæse og slå op i en database fra mere end 40 lande. Bliver man som håndværker udsat for indbrud og tyveri af værktøj, kan politiet identificere og spore værktøjets ejer og gerningsstedet.

Med DNA-mærkningen kan politiet dermed bevise, hvis værktøjet er blevet stjålet, og tyvene kan herefter blive afkrævet en forklaring.

Du kan få dit værktøj mærket

DNA-mærkningens produkter sælges nu hos Carl Ras i alle engrosvirksomhedens 19 butikker, og Carl Ras kan, som de første på markedet, også tilbyde at DNA-mærke værktøjet for kunderne.

- Indbrud og tyveri af værktøj er et kæmpe problem i vores branche lige nu. Vi vil hjælpe kunderne med at passe godt på det værktøj, de køber hos os, så det får en længere levetid, siger salgschef i Carl Ras, Henrik Bækgaard, og tilføjer:

- Som landsdækkende engrosvirksomhed har vi samtidig infrastrukturen til at tilbyde servicen. Når vi har afmærket værktøjet, registrerer vi det i databasen, hvorefter vi leverer det til kundernes ønskede lokationer.

Lavere risiko for indbrud og tyveri af DNA-mærket værktøj

Direktør for Unisecure Nordic, Henrik Olsen, påpeger, at alt for få håndværkere i dag får DNA-mærket deres dyre værktøj, inden uheldet er ude.

- Mange håndværkere har ikke tiden til selv at sikre alt deres værktøj med DNA-mærkningen, eller også glemmer de at gøre det, når de løbende køber nye produkter. Men hvis værktøjet stjæles uden DNA-mærkning, kan politiet ikke registrere de stjålne genstande i systemet og finde frem til ejeren. Uden beviser kan tyvene dermed beholde det hele uden at blive opdaget, fortæller Henrik Olsen, der igennem mange år har specialiseret sig i at spore stjålet værktøj og maskiner.

Statistikken viser ifølge Henrik Olsen derimod, at DNA-mærkningen reducerer risikoen for indbrud og tyveri med op mod 83 pct.

Tyveri for op i mod 600 mio kroner om året

Danske byggepladser bliver hvert år lænset for byggematerialer, værktøj og maskiner for rundt regnet 600 mio. kr. Og tallet er formentlig endnu større, men er pt. det bedste bud, som DI Byggeri kan give på omfanget af tyverier fra byggepladser.

Der er meget store mørketal. Blandt andet fordi mange tyverier formentlig aldrig bliver politianmeldt. Og fordi mange, især mellemstore håndværksvirksomheder,ikke har helt styr på, hvor meget værktøj de egentlig har og derfor finder det helt naturligt at supplere op med nyt værktøj, når man starter en ny sag op.

Se video, hvor politiet pågriber værktøjstyve

- Flere tusinde kunder, som har DNA-mærket deres værktøj, har efterfølgende ikke har haft et eneste indbrudsforsøg, da det bliver mere risikabelt og farligt for tyvene at stjæle værktøj. Når det er DNA-mærket, så ved vi samtidig fra det kriminelle miljø, at det bliver uinteressant for dem at sælge det videre. Er der lige pludselig høj risiko for at blive fanget, og lavt udbytte i svindlen, så er det ikke længere interessant for dem. Det er den effekt, vores samarbejde med Carl Ras skal sikre, siger han.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.109