23948sdkhjf

Tårne til vindmøller kræver mega-store produktionsfaciliteter

Welcon får i alt 15 samle- og svejselinjer og kapacitet til at producere 200.000 tons stål til tårne og 40.000 tons stål til Stiesdal flydende fundamenter om året

Mens regeringen varsler en femdobling af dansk vindenergi i 2030, arbejder man på en kæmpe udbygning hos Welcon, der leverer tårne og flydende fundamenter til vindmølleindustrien.

“If you can dream it, we can steel it”. Sådan lyder Welcons slogan – og det kræver plads. For Welcon vil producere de største offshore vindmølletårne og de innovative Stiesdal flydende fundamenter til vind-industrien. Derfor opruster virksomheden nu på kapaciteten og udvider med 30.000 kvadratmeter bygninger og 11 hektar belægning. Det resulterer i at Welcon får i  alt 15 samle- og svejselinjer og kapacitet til at producere 200.000 tons stål til tårne og 40.000 tons stål til Stiesdal flydende fundamenter om året.

Der skriver KT Erhvervsbyg A/S, som leverer udvidelsen på 30.000 kvm, i en pressemeddelelse.

Når hele Welcons byggeprojekt står færdigt vil drømmen om 180.000 kvm produktions- og lagerfaciliteter være virkelighed.

Vindenergi i politisk fokus

Welcons udvidelse kommer på et tidspunkt, hvor øget bæredygtighed driver ambitionen mod mere vindenergi i Danmark og hvor regeringen netop har lagt op til en femdobling af det nuværende niveau for vindenergi i 2030. Dermed vil den danske havvindskapacitet udvides til at kunne producere yderligere fire gigawatt strøm i 2030. Men den udmelding skræmmer ikke Welcon, der gerne vil imødekomme efterspørgslen på flere vindmøller og dermed bidrage til mere og billigere vedvarende energi.

- Når vi øger kapacitet og produktionseffektivitet i denne skala, er det reelt en omstilling til fremtiden, herunder øget efterspørgsel på vindenergi skabt i kølvandet af den nødvendige grønne omstilling og situationen i Ukraine. For os er en udvidelse derfor et vigtigt tiltag, for at Welcon kan fortsætte i vindenergiens superliga, forklarer adm. direktør for Welcon, Jens Risvig Pedersen.

Bygninger designet til lean produktion

Welcons haller bliver designet til Lean produktion med den mest moderne og avancerede robotteknologi. Proportionerne er store - f.eks. er flere porte 14-16 meter høje og alene stålkonstruktionen fra Give Steel A/S udgør en tonnage 5.180 tons.

Per Henriksen, CEO i KT Erhvervsbyg A/S, der skal levere den 30.000 kvadratmeter store udvidelse fortæller:

- Med Welcons megahaller og pladelager slår vi vores rekord indenfor large scale-industribyggeri. Her er alt bare stort. De nye lager- og produktionsfaciliteter vil indeholde fire nye store pladebearbejdnings- og svejsehaller, et meget stort nyt overfladebehandlingsanlæg samt ekstra lager-, kontor- og velfærdsfaciliteter. Alt sammen til aflevering i september næste år. Welcons megahaller er et godt eksempel på fremtidens large- scale produktions- og lagerfaciliteter.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.094