23948sdkhjf

Malingproducent: Malermestre med miljøfokus har stort forretningspotentiale

Der er et stort uudnyttet potentiale for malermestre, der satser på at hente flere opgaver med en høj faglig viden om miljømærkede produkter. lyder det fra Beckers

Hos malingsproducenten Beckers er der fokus på at understøtte malermestrene i deres forretningsudvikling og det var et af omdrejningspunkterne på Beckers stand på Danske Malermestres Nyborg Stævnet i sidste uge.

- Vi har et stort fokus på at rådgive og servicere vores kunder. Det ligger i vores grundlæggende værdier ikke blot at sælge maling, men også at klæde kunderne på rent malerfagligt. Det ved vi af erfaring hjælper vores kunder med at drive og udvikle deres forretning, siger Lennart Baunsgaard, Technical Product Specialist hos Beckers.

Han forklarer i en pressemeddelelse, at der er et stort uudnyttet potentiale for malermestre, der satser på at hente flere opgaver med en høj faglig viden om miljømærkede produkter.

- Bæredygtighed er på agendaen alle steder i byggeriet, og derfor er det oplagt for malermesteren, at han kan være del af den rådgivning til sin kunde, hvad angår valg af bæredygtige produkter, der er skånsomme for miljøet og sikrer et godt indeklima. Beckers har et stort udvalg af maling til DGNB certificerede byggerier, så vi har gjort det nemt for malermestrene og deres kunder at træffe et grønt valg, tilføjer Lennart Baunsgaard.

- På messen kunne de besøgende opleve, hvordan den funktionelle kvalitet i materialerne sagtens kan kombineres med miljøhensyn, indeklima og et godt arbejdsmiljø. Det gav rig mulighed for at tage en snak om tankerne bag vores miljømærkede produkter, og hvordan vi har øje for miljøet, malermestre og deres kunder i alle led af processen, når vi udvikler vores miljømærkede kvalitetsprodukter, påpeger Lennart Baunsgaard.

Fremtidens maling er biobaseret

Lennart Baunsgaard, lægger ikke skjul på, at indholdet i maling er en af malerbranchens store miljøudfordringer. Hos Beckers er man i gang med det såkaldte Mass-balance princip. Det går ud på, at man udskifter nogle af de fossile råmaterialer med biobaserede råmaterialer, for at mindske malingens miljøaftryk.

- Hvor miljøvenligt et produkt er, handler også om produktets øvrige indhold, og der er den biobaserede maling et skridt på den vej. Med princippet udskiftes nogle af de fossile råmaterialer med biobaserede materialer. Det vil sige materialer, som kommer fra f.eks. planteriget, forklarer Lennart Baunsgaard.

Som et led i processen med at udskifte indholdet af råmaterialer i malingen, var det i øvrigt helt naturligt at inkorporere den grønne tanke i udviklingen af emballagen. De første spande af genanvendt plast er allerede landet på hylderne, og i løbet af 2022 vil flere produkter løbende overgå til genanvendt emballage.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.11