Som bevaringshåndværker bliver man en del af historien - med løsninger til fremtiden
I HH Tømrer og Bindingsværk har man haft travlt de senere år, og er på relativt kort tid gået fra 4 til 11 ansatte. Udover selve rekrutteringsprocessen har det også krævet en indsats at få gjort de nye ansigter helt selvkørende, fortæller tømrermester Dennis Christensen.
- Vi plejer at sige, at vi er det håndværksfirma, der har flest lærlinge. For selv svendene skal jo oplæres.
Umiddelbart skulle man tro, at ind- og udvendige vedligeholdelsesprojekter kommer ret naturligt til de fleste uddannede tømrere og murere. I HH Tømrer og Bindingsværk har man dog specialiseret sig i bindingsværkshuset. Og dét, oplever Dennis Christensen og hans ansatte tit med meget tydelige konsekvenser, er det langt fra alle, der har styr på.
- Vi ser ofte eksempler på vedligehold, der har gjort skade. At der eksempelvis er malet med plastikmaling, hvilket lukker helt tæt og får træet til at rådne. Eller brugt sømvinkler i stedet for træsamlinger, der skal udskiftes langt tidligere, fortæller han.
Bindingsværkshuset
- En bygningskonstruktion med et skelet af træ, især anvendt i ældre huse til bærende mure og vægge. Bindingsværket er en slags elementbyggeri med præfabrikerede bygningsdele, der er konstrueret over et modulsystem, hvor modulerne er bindinger på tværs og fagdeling på langs.
- De ældste bindingsværkshuse i Danmark er fra 1500-tallet, men de fleste bindingsværkshuse både i byen og på landet stammer fra 1700- og 1800-tallet.
- Bindingsværket var frem til omtrent 1800 den mest almindeligste byggemetode i Danmark. Omkring 1930 gik byggemetoden definitivt af mode.
- Antallet af bindingsværksbygninger i Danmark er omkring 70.000.
De mest almindelige skader på bindingsværkshusene skyldes råddent og nedbrudt tømmer. Det kan opstå på grund af dårlig opbygning eller mange års slid og vandpåvirkning eller være en konsekvens af er slidt og utæt stråtag.
Kilde: Bolius, Den store danske, Hverringe
Ifølge Dennis Christensen er rigtigt mange af de skader, der er sket på bindingsværkshusene, sket indenfor de sidste 50 år. Og det skyldes, mener han, at der er færre og færre, der kan de traditionelle teknikker.
Vores måde at arbejde på er ligesom en tømrer for 100 år siden. Nogle teknikker, der er finpudset gennem 1000 år. Teknikker, der virker. Dennis Christensen, direktør i HH tømrer og bindingsværk
Der er meget fokus på at udlære montagetømrere, hvilket betyder at de gamle håndværk bliver glemt. I HH Tømrer og Bindingsværk ligner arbejdsprincipperne dem fra flere generationer tilbage, dog med moderne værktøj og hjælpemidler.
- Vores måde at arbejde på er ligesom en tømrers for 100 år siden. Det er nogle teknikker, der er finpudset gennem 1000 år. Teknikker, der virker. Inden for de sidste 50-100 år har man udviklet nye termer og normer, hvor det hele skal i skemaer og intet kan laves uden beregninger, siger han
Jeg tror det er gældende for samtlige af mine ansatte, at vi brænder for de traditionelle metoder. Fordi vi sætter en ære i det gedigne håndværk, der vil holde mange år. Dennis Christensen, direktør HH tømrer og bindingsværk
I Dennis Christensens optik betyder det, at man uddanner fagfolk med en prædefineret manual, hvilket går udover den faglige stolthed og evne til at stille spørgsmål ved de gængse arbejdsgange. Det er de vigtigste karaktertræk hos HH Tømrer og Bindingsværk.
- Jeg tror, det er gældende for samtlige af mine ansatte, at de brænder for de traditionelle metoder. Vi sætter en ære i det gedigne håndværk, der vil holde mange år.
De bæredygtige løsninger kan findes i fortiden
Selvom der er få håndværkere ligesom Dennis Christensen, der udelukkende udfører restaurering af bindingsværkshuse og lignende bevaringshåndværk, findes der et fællesskab, der holder de gamle traditioner i live.
Vi har en eller anden ide om, at vi skal opfinde den dybe tallerken med nye teknikker og materialer, hvis vi skal få et mere bæredygtigt byggeri. Vi skal også innovere, men der er en helt del lavthængende frugter, vi kan plukke, hvis vi også kigger lidt tilbage Mads Okking, formand for Foreningen for Bevaringshåndværk og udviklingskonsulent i Dansk Håndværk
En del af dem har samlet sig i Foreningen for Bevaringshåndværkere. Her er Mads Okking, der er uddannet murer og udviklingskonsulent i Dansk Håndværk, formand.
- Vi har en eller anden ide om, at vi skal opfinde den dybe tallerken med nye teknikker og materialer, hvis vi skal få et mere bæredygtigt byggeri. Vi skal også innovere, men der er en helt del lavt hængende frugter, vi kan plukke, hvis vi også kigger tilbage, siger han og fortsætter:
- Man kan jo stille sig selv spørgsmålet, hvordan man for få generationer tilbage siden kunne bygge huse, der har holdt flere 100 år, mens selv de mest bæredygtige byggerier i dag kun beregnes med en tidslinje på 50 år.
Der er selvfølgelig en hel del af udviklingen væk fra de historiske håndværk, der skyldes, at vores behov ikke er de samme mere. Men når det kommer til tømrere, snedkere, malere og murere, er der stor værdi i at bevare viden og kendskab til de mere traditionelle teknikker. Mads Okking, formand i Foreningen for Bevaringshåndværk og udviklingskonsulent i Dansk Håndværk
Mads Okking peger på, at bæredygtigt bygninger skal bygges, så det er muligt at genbruge elementerne i nye byggerier. Her fremhæver han også de klassiske bindingsværkshuse. De eksemplarer, man kan opleve på landets frilandsmuseer, er eksempelvis transporteret i bidder fra deres originale placeringer.
Derudover kan man i mange historiske huse studere, hvordan alt fra typen af træ til den olie, det er er behandlet med, er udvalgt med et langtidsholdbart fokus.
- Der er selvfølgelig en hel del af udviklingen væk fra de historiske håndværk, der skyldes, at vores behov ikke er de samme mere. Men når det kommer til tømrere, snedkere, malere og murere, er der stor værdi i at bevare viden om de mere traditionelle teknikker.
Foreningen for bevaringshåndværkere
- FFBH er en non-profit forening som har til formål at værne om det traditionelle håndværk og deres udførelsesteknikker.
- Foreningens fokus er på vores fredede og bevaringsværdige bygninger, og hvordan disse bygninger bedste bevares til eftertiden. Det handler også om at bibeholde den nødvendige viden, så der også i fremtiden kan bygges æstetisk flotte huse.
- Det er ligeledes et forum, hvor udøvende og tidligere udøvende håndværkere kan mødes,- udveksle erfaringer og ideer og sparre med hinanden
Kilde: Foreningen for bevaringshåndværkere
Derfor arbejder Foreningen for Bevaringshåndværkere for at holde traditionerne i live. Blandt andet ydede de en stor indsats for at bevare efteruddannelsen i restaureringshåndværk i Odense, som Mads Okking selv i sin tid gik på.
Jeg synes, det er fedt at mærke historien i håndværket, og lige så snart man lægger en sten i murerværket, bliver man en del af den. Mads Okking, formand i Foreningen for Bevaringshåndværk og udviklingskonsulent i Dansk Håndværk
Nu lever den i stedet bedste velgående i Hjørring, hvor håndværkere med en interesse for historiske huse kan opbygge og målrette deres kompetencer. Bevaringshåndværk handler nemlig i høj grad om en lyst til at passe på vores kulturarv, understreger han.
- Når vi vedligeholder historiske bygninger, skal vi vide, hvordan man gør det. Arkitekterne har ofte ikke en faglig baggrund, så det op til os faguddannede at sikre, at der ikke laves kritiske ændringer med skadelige materialer eller forkerte teknikker, fortæller Mads Okking.
På den måde skriver man sig med respekt ind i historien, mener han. Det har på et personligt plan været hans største glæde i faget.
- Jeg synes, det er fedt at mærke historien i håndværket, og lige så snart man lægger en sten i murerværket, bliver man en del af den.
