Ny undersøgelse: Enkelte kommuner har knækket koden med de unge og erhvervsuddannelserne
Det er et velkendt og hyppigt diskuteret problem herhjemme: alt for få unge vælger en erhvervsuddannelse og alt for mange falder fra, når først de er startet.
Selvom man har forsøgt at sætte ind med forskellige reformer, er man ikke lykkes med at vende den negative tendens. Ikke på landsplan i hvert fald. Men måske man skal lede efter løsningerne ude lokalt.
For i enkelte kommuner som fx Frederikssund og Horsens viser søgningen til erhvervsuddannelserne at være højere end forventet. Sådan lyder det fra en ny kortlægning, som tænketanken DEA har lavet som led i det nye nationale Center for Viden om Erhvervsuddannelser, CEVEU.
- Det er et helt centralt mål i Danmark, at vi skal have flere faglærte. Derfor er det vigtigt med en bedre forståelse af, hvad der skal til for at flere vælger en erhvervsuddannelse. På landsplan står rekrutteringen stille, men undersøgelsen viser altså, at det er lykkedes i nogle kommuner, og så er der jo noget, vi kan gøre, udtaler Camilla Hutters, der er leder af CEVEU i en pressemeddelelse og uddyber, hvilke perspektiver det giver:
- De store forskelle på, hvor godt det lykkes kommunerne imellem, peger på, at kommunerne kan lære af hinanden.
Camilla Hutters tilføjer, at man i kortlægningen har taget højde for faktorer som uddannelsessammensætningen i kommunerne og den sociale arv forbundet med uddannelsesvalg.
Rapportens hovedkonklusioner
- I de sidste cirka fem år er hver femte elev, der afslutter grundskolen, startet på EUD som deres første ungdomsuddannelse.
- Der er dog markante kommunale forskelle, hvor andelen af unge, der starter på EUD, er størst i Vestjylland og på Vestsjælland sammen med de fynske kommuner, der omkredser Odense Kommune. Mange kommuner i og omkring København, særligt nord for, har små andele af unge med mindre end hver femte og ned til kun 5 procent af de unge, der starter på eud.
- Over de seneste ti år er andelen af unge, der starter på EUD efter grundskolen, steget i seks kommuner, mens de resterende har oplevet et fald. Faldene er koncentreret særligt omkring København samt Lolland-Falster.
- En del af de kommunale forskelle er forklaret ved, at der også er forskel på de unge fra kommune til kommune, hvad angår fx forældrenes uddannelsesniveau. Tager man højde for disse forskelle, er der dog kommuner, som Lemvig, Frederikssund og Horsens, der skiller sig positivt ud.
- Andelen af elever, som fuldfører eller stadig er i gang med en EUD fem år efter start, har siden 2008 været faldende. Blandt dem, der startede på EUD i 2008, havde cirka 58 procent enten fuldført eller var stadig i gang fem år efter, mens denne andel var faldet til under 50 procent blandt dem, der startede i 2014
Kilde: CEVEU
Partnerskaber gør forskellen
I rapporten dykker CEVEU ned i det arbejde, der lader til at gøre en positiv forskel i kommuner som Horsens og Frederikssund Kommune. Camilla Hutters peger på, at der i kommunerne særligt er etableret stærke samarbejder mellem folkeskoler, erhvervsuddannelser og virksomheder.
- Det er stærke kommunale partnerskaber, hvor de på en meningsfuld måde får koblet eleverne med uddannelserne og med, hvad det er, det kan føre til i sidste ende i virksomhederne. Der ligger et stort potentiale, fortæller Camilla Hutters og tilføjer, at det kræver noget at bygge et godt samarbejde op.
Hun understreger, at disse ikke opstår fra den ene dag til den anden. Dermed kræver det også en ekstra og fælles indsats fra skolerne, kommuner, lokale virksomheder og erhvervsskoler at få et godt, fælles samarbejde op og stå.
Indsatsen er dog besværet værd, mener Camilla Hutters, da det lader til at have en positiv forskel på et område, der eller vækker en del panderynker i disse år.
