23948sdkhjf

Tømrermester har investeret sig til en tidssparer

Ved at investere i en Manitou teleskoplæsser model MRT3060 Vision + har tømrermester Finn Hansen effektiviseret sine medarbejderes arbejdsdag og sparet dem for mange ture ind og ud af mandskabskurven.

Egentlig gik Finn Hansen ikke med planer om at udskifte sin eksisterende teleskoplæsser. Den havde ikke mere 2,5 år på bagen og kun cirka 1.200 timer på tælleren. 

Og Finn Hansen så det stadig som et effektivt redskab, når han og medarbejdere i den lollandske tømrervirksomhed byggede landbrugshaller i stort antal.

Jeg tror, vi med investeringen i vores nye MRT3060 sparer mindst 30 ture ind og ud på en arbejdsdag, så Manitous ergonomiske tiltag har virkelig ramt hovedet på sømmet for vores vedkommende. Finn Hansen, tømrermester

Alligevel blev han hurtigt overbevist, da Scantruck præsenterede ham for den nye MRT3060 Vision + teleskoplæsser, var han ikke i tvivl.

- Den helt store forskel er, at man nu lovligt må flytte teleskoplæsseren med fjernbetjening, mens man befinder sig i kurven. Når man som mig og mine medarbejdere opfører landbrugshaller, kommer man hurtigt til at rende meget ind og ud af maskinen, fordi man skal flytte den til en ny position, inden man kan arbejde videre, siger han i en pressemeddelelse

På daglig basis sparer det en hel del tid og besvær:

- Jeg tror, vi med investeringen i vores nye MRT3060 sparer mindst 30 ture ind og ud på en arbejdsdag, så Manitous ergonomiske tiltag har virkelig ramt hovedet på sømmet for vores vedkommende.

Når vi er sikret med en speciel sikkerhedsline i kurven, er det muligt for os at arbejde fra kanten, men vi kan ikke forlade kurven med linen på Finn Hansen, tømrermester

Begejstrede medarbejdere

Der var ifølge Finn Hansen selv fortsat masser af timer i hans nu tidligere MRT 3050P+, det ikke fejlede noget. Alligevel fik egenskaberne i den nyere model ham til at skifte den ud. Også han medarbejdere er begejstrede, fortæller han.

Kilden til den forbedrede ergonomi er en særlig tagpladekurv fra Manitou, der har dobbelt bredde og kan åbne fronten. Den er bygget til at rumme to personer og en hel palle.

- Når vi er sikret med en speciel sikkerhedsline i kurven, er det muligt for os at arbejde fra kanten, men vi kan ikke forlade kurven med linen på. Samtidig kan vi betjene kurven og flytte teleskoplæsseren, mens vi opholder os bagerst i kurven, hvor en dødmandsknap skal aktiveres for at betjene maskinen, fastslår Finn Hansen.

Vores nye MRT3060 er blevet stort del af min virksomhed, og den er stort set med på alle projekter. Den har øget vores effektivitet og gør arbejdet mere ergonomisk for mine medarbejder Finn Hansen, tømrermester

Sparring med Scantrucks specialister

I forhold til sin forgænger MRT3050, er den nye MRT3060 Vision + forbedret på yderligere punkter. Mens løftehøjde og rækkevidden er uændret på henholdsvis 30 meter og knap 26 meter, er løftekapaciteten øget fra fem til seks tons.

- Samtidig går motoren helt anderledes roligt. Vi så det ikke som et problem med 3050’eren, men nu hvor vi oplever den nye MRT3060 er det tydeligt, at der er sket en udvikling. Den nye teleskoplæsser er mere rolig, støjer mindre og giver færre vibrationer. Det er meget tydeligt, når man er i kabinen, siger Finn Hansen.

Han fortæller, at han fik hjælp og rådgivning fra Scantruck til tilvalg- og køb til den nye teleskoplæsser, hvilket har været med til at skræddersy redskabet til virksomhedens specifikke behov og arbejdsgange.

- Vores nye MRT3060 er blevet stort del af min virksomhed, og den er stort set med på alle projekter. Den har øget vores effektivitet og gør arbejdet mere ergonomisk for mine medarbejdere, siger Finn Hansen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094