23948sdkhjf

Danmarks bedste renovering skal findes – indstil dit projekt nu, mester!

Kender du Danmarks bedste renoveringsprojekt. Så kan du fra i dag af indstille projektet til Renoverprisen 2023

Nu åbner indstillingsperioden for Renoverprisen 2023, og dermed begynder jagten på Danmarks bedste renovering. Udover at løbe med den fornemme titel, modtager hele vinderholdet bag projektet en check på 100.000 kr.

Renoveringer kan være en løftestang til at skabe en mere bæredygtig byggebranche i fremtiden - og dét skal Renoverprisen bidrage til at sætte fokus på. Bag prisen står Realdania og Grundejernes Investeringsfond.

Susanne Borenhoff, adm. direktør i sidstnævnte, fortæller i en pressemeddelelse, at man med prisoverrækkelsen ønsker at hylde de nytænkende og vellykkede renoveringsprojekter. Herigennem håber man at inspirere andre til at renovere i stedet for at bygge nyt.

- Det er både med til at bevare vores bygningskultur til gavn for os alle sammen, og det kan samtidig også være mere bæredygtigt. Vi håber på endnu en gang at se meget forskellige projekter fordelt over hele landet, siger Susanne Borenhoff, adm. direktør i Grundejernes Investeringsfond.

Om Renoverprisen

  • Renoverprisen uddeles af Realdania og Grundejernes Investeringsfond. 
  • Prisen hylder hele holdet frem for en enkelt bidragsyder – lige fra bygherre til rådgivere og håndværkere.
  • Vinderen af specialprisen kåres af Renoverprisens nomineringsudvalg.

Kilde: Realdania

Specialpris skal hylde store projekter for små midler

Udover Renoverprisens hovedpris uddeles i år også en specialpris, der går til et mindre projekt, hvor hele holdet bag har opnået gode resultater uden at have haft mange midler til rådighed.

- Mange renoveringsprojekter bliver faktisk gennemført for relativt få midler, og dem vil vi gerne give et stort klap på skulderen. Vinderen af specialprisen skal derfor findes i et projekt, hvor der er tænkt kreativt, og hvor folkene bag er nået i mål på uforudsete måder, siger Nina Kovsted Helk, filantropidirektør i Realdania.

Parterne bag Renoverprisen håber på at modtage indstillinger fra alle typer af renoveringsprojekter. Fra f.eks. renovering af almene og andelsboliger til transformation af en tidligere industribygning til lejligheder, eller en landsbyskole, der har fået nyt liv som kulturcenter.

Du kan indstille et renoveringsprojekt på Renoverprisens hjemmeside www.renover.dk indtil den 1. marts 2023. De nominerede projekter offentliggøres medio juni og vinderen kåres ved en prisfest i september 2023.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078