23948sdkhjf

Her må VVS-lærlinge gerne lave fejl

Bedre Bad har i samarbejde med bl.a. Geberit skabt et nyt træningsakademi, der både skal udvikle elevernes tekniske evner og sikre en bedre relation til kunderne

- For at blive en god håndværker har man behov for at få tingene mellem hænderne og øve sig, så fejlene ikke begås ude hos kunderne. Derfor er det også i vores interesse, at kommende VVS’ere får endnu mere teknisk kompetence og bliver dygtigere, siger Peter Mølgaard, Sales Manager for BtC hos Geberit Danmark, i en pressemeddelelse.

Det er VVS-kæden, Bedre Bad, som netop åbnet et nyt træningsakademi for lærlinge, der skal løfte deres faglighed og give dem mere praktisk erfaring.

Akademiet er resultatet af et samarbejde mellem Bedre Bad og 27 samarbejdspartnere. En af dem er sanitetsvirksomheden Geberit, der står for undervisning og en række fysiske træningsinstallationer, hvor lærlingene får mulighed for at blive fortrolige med bl.a. GIS-systemet, indbyggede cisterner og AquaClean douchetoiletter.

Kundeservice og kommunikation

Men en god håndværker skal også være dygtig til at se kundens behov. Derfor vil lærlingene udover tekniske færdigheder blive trænet i kundeservice og kommunikation:

- Vi har en klar ambition om at fremme den kommende VVS-generations evne til at levere de allerbedste løsninger til kunderne. Ved at lære dem at håndtere relationen til kunden professionelt og konstruktivt sikrer vi, at de ikke blot bliver dygtige fagfolk, men også enestående serviceudbydere, forklarer Vibeke Biune, direktør hos Bedre Bad.

Hos brancheorganisationen Tekniq Arbejdsgiverne, der repræsenterer 2.700 installationsvirksomheder, hilser underdirektør Tina Voldby det nye initiativ særdeles velkommen:

- Det er afgørende, at lærlinge på VVS-energiuddannelsen bliver introduceret til de nyeste VVS-tekniske løsninger og produkter under uddannelsen. Leverandører og producenter, som for eksempel Geberit, kan netop være med til at sikre dette. Vi kan kun opfordre skolerne til at tage imod tilbuddet og dermed styrke undervisningen, siger Tina Voldby.

Træningsakademiet ligger i Bedre Bads nye domicil i Farum, og de første hold af lærlinge er allerede i gang med deres kurser. Udover otte træningsakademier om året afholder Bedre Bad også montørkurser og lederkurser i de nye træningslokaler.

Artiklen er en del af temaet AUTORISERET.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078