Lærlinge-klausuler klinger hult

Lærlingeindtaget i bygge- og anlægsbranchen er cirka tre gange så stort som i den offentlige sektor. Det står i skærende kontrast til, at kommunernes krav om sociale klausuler primært langer ud efter byggeriet, mener Dansk Byggeri

Der arbejdes i stat og kommune hårdt for at skabe flere praktikpladser til de mange unge, der i øjeblikket er gået i stå med deres uddannelse, fordi de ikke kan finde en læreplads. Blandt andet har man indført sociale klausuler, for at komme problemet til livs.

Klausulerne rammer primært virksomhederne i bygge- og anlægsbranchen. Det er nemlig anlægsopgaver og vedligeholdelsesopgaver, der oftest sættes i udbud, selv om nogle kommuner dog også vælger at knytte klausuler til udbud af rengøring, madlavning eller transport.

Og det til trods for, at byggeog anlægsvirksomhederne generelt har et stort lærlingeindtag. 60 pct. af de medarbejdere, der til daglig går rundt med murerske og tommestok på byggepladserne er faglærte håndværkere, der har stået i lære, inden de blev sluppet løs på egen hånd. Det giver et naturligt medansvar i virksomhederne for at uddanne fremtidens arbejdskraft.

Det skriver Dansk Byggeri i "Barometer"

- Når virksomhederne i byggeriet generelt kan betragtes som "de pæne drenge i klassen", der gør deres til at uddanne lærlinge, så er det ærgerligt, at de sociale klausuler i særlig grad rammer her, siger Louise Pihl, arbejdsmarkedschef i Dansk Byggeri til Barometer.

I stedet for udelukkende at lange ud efter erhvervslivet med ufleksible krav i form af sociale klausuler burde stat og kommune ifølge Dansk Byggeri i stedet tage de selvkritiske briller på, for så ville de opdage, at deres egen performance langt fra er til topkarakter.

tøtte