23948sdkhjf

Her er der nye byggeopgaver på vej

Læs i dag om kommende byggeprojekter i Brøndby, Kalundborg, Odense, Aarhus og Ranum
REGION HOVEDSTADEN

BRØNDBY

Tagisolering

Brøndby Kommunalbestyrelse har givet en anlægsbevilling på 417.000 kroner til renoveringsopgaver på Nørregård.

På grund af utætheder i den eksisterende tagdækning blev en renovering af taget på Nørregård påbegyndt i 2012, og nu foreslår Teknisk Forvaltning, at det resterende stykke tag på bygning B og stykket ud mod gårdhaver/glasgang bliver udbedret i 2017.

Teknisk Forvaltning foreslår, at der indhentes underhåndstilbud fra relevante entreprenører.

REGION SJÆLLAND

KALUNDBORG

Opførelse af 17 almene boliger

Teknik- og Miljøudvalget i Kalundborg Kommune har godkendt et forslag til Lokalplan nr. 565 for boliger på Lundevej, og anbefaler kommunalbestyrelsen at gøre det samme.

Boligselskabet Alliken ønsker at opføre en etagebebyggelse med 17 almene boliger fordelt på tre punkthuse på Lundevej.

Det Tekniske Område har i samarbejde med bygherres rådgiver, Årstiderne Arkitekter, udarbejdet lokalplanforslaget.

REGION SYDDANMARK

ODENSE

Brandsikring

By- og kulturudvalget i Odense Kommune besluttede på sit seneste møde at anbefale byrådet at frigive 17 mio. kroner i til ABA-anlæg og andre tryghedsskabende foranstaltninger til plejecentre og botilbud.

Det er tidligere besluttet, at den afsatte anlægspulje til renovering af plejecentre i 2017 bliver målrettet ABA-anlæg, så risikoen for brandulykker bliver minimeret.

REGION MIDTJYLLAND

AARHUS

Renovering af almene boliger

Aarhus Byråd har sagt ja til at yde økonomisk støtte og stille garanti for lån til finansiering af renovering af Boligforeningen 10. marts 1943’s afdeling 1 i Risskov. Renoveringen er støttet af Landsbyggefonden.

Dybbølparken i Risskov er en afdeling, der ikke er blevet væsentligt opdateret siden opførelsen i 1940´erne, og som derfor trænger til en renovering og modernisering.

Aarhus Byråd har ligeledes sagt god for at give støtte til renovering af Alboas afdeling 35, Kalkærparken i Holme. Kalkærparken i Holme har i en årrække haft udfordringer med indeklimaproblemer, og derfor er der udarbejdet forslag til en renovering af afdelingen.

REGION NORDJYLLAND

RANUM

Områdefornyelse

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har meddelt tilsagn om støtte og godkendelse af byfornyelsesprogram for områdefornyelsen i Ranum. Med baggrund i dette, bliver Vesthimmerland Byråd på sit møde på torsdag bedt om at frigive tre mio. kroner til områdefornyelsen.


Licitationen-Byggeriets Dagblad bringer hver dag en liste over, hvor der er nye byggeopgaver på vej. Læs mere om abonnmentsmuligheder her
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078