23948sdkhjf

Hygge og håndværk med i Danmarkskanon

Hygge og håndværk er blandt de i alt 20 samfundsværdier der kan indgå i Danmarkskanonen
Nu kan befolkningen stemme om, hvilke samfundsværdier, der skal udgøre den endelige Danmarkskanon. Seks kuratorer har motiveret de i alt 2.425 forslag fra befolkningen og har udvalgt 20 overordnede samfundsværdier.

De 20 samfundsværdier, som er udvalgt til afstemning, er:

• andelstanken
• Danmark i verden
• deltagende folkestyre
• den kristne kulturarv
• det danske sprog
• folkelige bevægelser
• folkeoplysning
• foreningsliv & frivillighed
• frihed, frisind, hygge
• håndværk
• kort magtdistance
• kønsligestilling
• landskab & kultur
• lighed for loven
• medmenneskelighed
• plads til forskellighed
• tillid, velfærdssamfundet

- Det har været interessant at læse de mange, varierede forslag fra danskerne. Og jeg glæder mig til at se, hvilke værdier danskerne vurderer som mest betydningsfulde for vores kultur og samfund og fremtid. Jeg vil på lige fod med alle andre gå på danmarkskanon.dk og stemme. Jeg vil stemme på mange af værdierne, da de hver på deres måde udtrykker, hvad vi er formet af og fælles om og gerne vil have med ind i fremtiden, siger kulturminister Bertel Haarder.


Sådan stemmer du
Afstemningen foregår på danmarkskanon.dk fra i dag og frem til d. 22. november. Alle kan stemme. Man kan godt stemme på flere værdier, men man kan kun stemme på en værdi én gang. De 10 samfundsværdier, som har fået flest stemmer, når afstemningen slutter d. 22. november vil indgå i den endelige Danmarkskanon, som offentliggøres d. 12. december 2016.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.188