Dårlige skoleminder afholder faglærte fra at efteruddanne sig
Ny analyse viser, at en lang række barrierer afholder tømrere og murere fra at tage efteruddannelse
(Foto: Colourbox)
Det er nogle af de barrierer, der gør, at faggrupper som tømrere, murere, lægesekretærer og kontormedarbejdere ikke kaster sig ud i efteruddannelse. Det skriver Fagbladet 3F.
En ny analyse fra Tænketanken DEA har netop sat spot på efteruddannelse hos disse faggrupper. Og den peger på op til 10 faktorer, der opleves som en forhindring for, at medarbejderne kommer afsted og lærer nyt.
- Jo mere vi ved om medarbejdernes barrierer for at deltage i efteruddannelse, jo bedre kan der ageres på det, siger Mads Fjord Jørgensen, seniorkonsulent i Tænketanken DEA.
Nogle faktorer knytter sig til den enkelte faglærte – andre knytter sig mere konkret til de faglærtes arbejdspladser, viser analysen.
Ikke uoverkommeligt
Selvom der er tale om barrierer, påpeger seniorkonsulent Mads Fjord Jørgensen, at de ikke nødvendigvis er uoverkommelige.
Han uddyber med udfordringen om, at nogle faglærte har dårlige erfaringer fra skoletiden og derfor frygter “at vende tilbage til skolebænken”:
- Men der findes mange praksisrettede efteruddannelsestilbud, der slet ikke er “stillesiddende undervisning”, som nogle faglærte forbinder med skoletiden, siger Mads Fjord Jørgensen.
- Derfor kan kendskabet til den enkelte medarbejders barrierer for efteruddannelse være første skridt til at nedbryde dem, forklarer Mads Fjord Jørgensen.
Derfor er løsningen først og fremmest, at virksomhederne skaber et miljø, hvor man drøfter efteruddannelse konsekvent, åbent og løbende. Og hvor man får opbygget en kultur, der viser, at efteruddannelse har værdi, og at det er noget, man prioriterer, forklarer han.
Derved vil der også blive sat ord på barriererne.
- For det er kun, hvis man får taget samtalen om efteruddannelse, at barriererne kommer frem i lyset, og først dér, kan man tage hånd om dem, siger Mads Fjord Jørgensen.
Her er 5 udvalgte barrierer:
1. Mange oplever selve vejen til efteruddannelse som snørklet: Hvor finder man oplysningerne? Hvem skal man tale med? Derfor giver nogle op, inden de kommer i gang.
2. Det er ofte uklart, om medarbejderen eller arbejdsgiveren har ansvaret for at tage initiativ til efteruddannelse. Ansvaret falder nogle gange pladask mellem to stole.
3. Hvis det ikke er tydeligt, hvad efteruddannelsen helt konkret munder ud i - for eksempel en viden, der kan effektivisere arbejdsprocesser - kan det opfattes som irrelevant.
4. Der findes et “indre uddannelsesloft” blandt nogle, hvor de opfatter sig selv som færdiguddannede. Uddannelsesaktiviteter ses som mere relevant for de ufaglærte kolleger.
5. Nogle har dårlige oplevelser fra skoletiden, hvilket i sig selv er en stopklods, hvis efteruddannelse opfattes som “at vende tilbage til skolebænken”.
1. Mange oplever selve vejen til efteruddannelse som snørklet: Hvor finder man oplysningerne? Hvem skal man tale med? Derfor giver nogle op, inden de kommer i gang.
2. Det er ofte uklart, om medarbejderen eller arbejdsgiveren har ansvaret for at tage initiativ til efteruddannelse. Ansvaret falder nogle gange pladask mellem to stole.
3. Hvis det ikke er tydeligt, hvad efteruddannelsen helt konkret munder ud i - for eksempel en viden, der kan effektivisere arbejdsprocesser - kan det opfattes som irrelevant.
4. Der findes et “indre uddannelsesloft” blandt nogle, hvor de opfatter sig selv som færdiguddannede. Uddannelsesaktiviteter ses som mere relevant for de ufaglærte kolleger.
5. Nogle har dårlige oplevelser fra skoletiden, hvilket i sig selv er en stopklods, hvis efteruddannelse opfattes som “at vende tilbage til skolebænken”.
Artiklen er en del af temaet MesterTips.
