23948sdkhjf

Det er træ det hele: Nordjyder har pakket Danmarks største træskole ind i 4.000 kvm Accoya

I bydelen Erlev nær Haderslev har byens børn kunnet se frem til at møde ind til en helt nybygget skole i træ.

For holdet bag skolen har ambitionen været at omsætte viden om træets fordele som byggemateriale til et konkret byggeri og at skabe et inspirerende læringsunivers for de næste mange generationer.

Derfor er den nye skole blevet opført med en ren konstruktion i limtræ, lofter og vægbeklædninger i træbeton og fyrretræ, interiørelementer i fyrretræskrydsfiner og en facade beklædt med den specielle og ekstra holdbare modificerede træsort Accoya fra den nordjyske trævirksomhed Keflico.

– Det har været virkelig spændende at være en del af et så interessant byggeprojekt som Erlev Skole. Skolen er blevet et godt eksempel på, hvad træ rent faktisk kan, hvis det får lov. Det håber vi kan være til stor inspiration for fremtidens mange byggeprojekter, lyder det fra produktchef i Keflico, Dan Hornbøl Andersen.

Blandt de mest holdbare

Det er arkitektfirmaet Arkitema Architects, der har været totalrådgiver på projektet, og i samarbejde med bygherren, Haderslev Kommune, er de nået frem til visionen om en skole bygget i træ:

– Bygherre har været meget ambitiøs i forhold til at bygge en skole i træ, og projektet har derfor været interessant at arbejde på. Skolens arkitektur tager udgangspunkt i en overordnet idé om et søjlegrid i træ, som danner rammen om skolens rum og faciliter både inde og ude. Bæredygtighed og indeklima har været særlige vigtige parametre, og jeg synes, at vi er kommet rigtig godt i mål med de visioner, fortæller Mads Ellemose Sørensen, der er sagsarkitekt hos Arkitema og tilføjer:

– En af bekymringerne fra bygherres side i forhold til at bygge i træ var, om facaden ville kunne holde til det hårde danske klima. I vores rådgivning og udbudsmateriale lagde vi derfor stor vægt på at specificere, at facadetræet skulle være i stand til at modstå vejrpåvirkning på linje med andre kendte robuste facadematerialer. På den måde endte vi med Accoya som løsning, der er blandt de allermest holdbare træprodukter til facadebeklædning.

Stigende interesse for det specialudviklede

Til byggeriet af den nye skole er der blevet brugt mere end 4.000 kvadratmeter af den modificerede træsort Accoya.

Netop beklædning af facade er også en af de ting, som træet er blevet anvendt til ved Erlev Skole, men derudover er der også blevet brugt Accoya til reglar, lysningsbrædder, spær, lister og terrasse.

– Vi oplever en stigende interesse for træ i byggeriet i Danmark. Særligt inden for specialudviklede træprodukter som eksempelvis Accoya, der er modificeret til at få en lang holdbarhed. Det er en træsort, som har mange anvendelsesmuligheder, og som samtidig er FSC, Svanemærket samt Cradle to Cradle Gold-certificeret, fortæller Dan Hornbøl Andersen fra Keflico.

Træsorten Accoya er udover Sønder Otting Skole også blevet brugt til flere andre byggeprojekter i Danmark som eksempelvis Royal Arena, Lufthavnstorvet i Københavns Lufthavn, Københavns Universitet samt flere private byggeprojekter.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.11