23948sdkhjf

Klare forholdsregler: Sådan tackler BYGGERI'20 i Fredericia corona-virus

Trods coronavirus vil den danske fagmesse Byggeri ’20 åbne på tirsdag, oplyser arrangørerne

OPDATERET: Byggerimessen BYGGERI'20 udskudt på ubestemt tid

På tirsdag den 10. marts slår fagmessen for byggevarer, Byggeri ’20, som planlagt dørene op i Messe C i Fredericia.

Og ifølge arrangøren er der indtil videre kun en enkelt af de i alt 300 udstillere, der har meldt afbud. Nemlig FBG Medier, hvor Dagens Byggeri har valgt ikke at udstille på Byggeri’20 for - efter eget udsagn - "at undgå at medvirke til smittespredning mellem forretningsforbindelser, medarbejdere og deres familier".

Palle Thomsen, adm. direktør hos Brancheforeningen Danske Byggecentre, som står bag messen, oplyser, at messen har forberedt sig grundigt på situationen.

- Allerede da vi fik det første tilfælde af coronavirus, tog vi fat i Sundhedsstyrelsen og spurgte, hvordan vi skal forholde os. Vi har også informeret alle vores udstillere, medlemmer og de besøgende omkring, hvordan de kan forholde sig, for at det bliver en fornuftig og sikker oplevelse, siger han til Mester Tidendes søsterblad, Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Har været proaktive
Eksempelvis bliver skiltet med anbefalingerne, rengøringen i messehallen forstærkes, der opstilles håndsprit rundt omkring på messen, ligesom udstillerne får stillet engangslommetørklæder til rådighed.

- Vi har prøvet at være meget proaktive omkring information til vores udstillere. Rent faktisk har vi fået flere i den seneste uge, som gerne vil deltage på messen, som der så desværre ikke er plads til, fordi der er udsolgt, siger Palle Thomsen.

Han oplyser, at der har været en håndfuld henvendelser fra udstillere, som har spurgt til forholdsreglerne.

Brancheforeningen Danske Byggecentre forventer, at flere end 27.000 besøgende vil lægge vejen forbi messen i de fire dage, den varer.

- De er i fuld gang med at bygge op derovre. Og vi har den glæde, at der faktisk er dobbelt så mange forhåndsregistreret i dag i forhold til samme tidspunkt sidste gang. Vi forventer, at der kommer til at gå nogenlunde gnidningsfrit - med mindre der selvfølgelig sker et eller andet vanvittigt, siger Palle Thomsen.

Flest danske deltagere
Han mener ikke, det er nødvendigt at aflyse eller udskyde messen, fordi de fleste deltagere kommer fra Danmark eller nabolandene.

- Vi er en dansk messe med danske repræsentanter, der står på messen. Så vi har slet ikke den problematik, man har andre steder, hvor der er masser af udstillere fra Kina og det øvrige Asien, siger han.

- Derudover har vi også et ansvar over for vores 300 udstillere og medlemmer, som har gjort et kæmpe stykke arbejde for at gøre klar til messen, tilføjer Palle Thomsen.

Læs mereCoronavirus udsætter byggeevents på stribe

Det siger Sundhedsstyrelsen  om corona-virus

Læs også: Hvad gør du hvis coronavirus forsinker din entreprise, mester ?

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.188